Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage
År: 1919
Serie: Danmarks Søfart og Søhandel I
Forlag: Nyt Nordisk Forlag
Sted: København
Sider: 782
UDK: 382
Af dette værk er trykt som luksusudgave 300 nummerede eksemplarer
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
636 C. BASTRUP VII
Kong Christian IV, som tidligere nævnt, Johan de Villem og Kon-
sorter Tilladelse til at oprette et vestindisk Kompagni, der ogsaa fik Ret
til at besejle Guinea, og i 1643 stiftedes af Brødrene Braem et guineisk
og afrikansk Kompagni, men intet af disse Foretagender synes at være
kommet i Gang.
I 1649 blev der i Sverige oprettet et Kompagni for den afrikanske
Handel; dette kom Aaret efter i Besiddelse af en Grund paa Guld-
kysten og byggede et Fort, Carolusberg, ved Cap Coast, og kort efter
erhvervede nogle danske Købmænd en Loge tæt derved. Under Kri-
gen mellem Danmark og Sverige i 1657—58 gik imidlertid Direktøren
for det svenske Kompagni, Henrik Carloff, i dansk Tjeneste. I 1658
kom han med et dansk Skib til Guinea, hvor han overrumplede og
erobrede Carolusberg tillige med flere andre Besiddelser, som Sven-
skerne havde faaet der i Nærheden, navnlig Forterne ved Tacque-
rarij og Anemabo og en Loge i Orsou, og disse Pladser blev ved Freds-
slutningen overladte til Danmark.
Derefter oprettede Frederik III et afrikansk-guineisk Compagni
i Glückstadt og gav det ved Oktroi af 1659 Privilegium paa Handel og
Sejlads paa den frie Del af Guldkysten. I Oktober samme Aar kom
dets første Guvernør, Jost Cramer, derud; men allerede før han naaede
sit Bestemmelsessted, var det hollandske vestindiske Kompagni, hvis
Guvernør i Guinea, Jaspar von Heuszden, var meget fjendtligsindet
mod Danmark, begyndt at lægge de Danske alvorlige Hindringer i
Vejen. I April Maaned 1659 lokkede Heuszden den danske Komman-
dant paa Carolusberg, Samuel Schmidt, til at overgive sig alle de ny-
erhvervede danske Besiddelser, dels ved at indbilde ham, at Danmark
var erobret af Sverige, dels ved at bestikke ham med 5000 Rdlr.; men
kort efter erobrede den Negerkonge, som ejede Landet, Kongen af
Fetu, Carolusberg fra Hollænderne og gav det i 1660 tilbage til Sven-
skerne.
Jost Cramer, der aabenbart maa have været ganske godt beslaaet
med Penge, kom dog ikke til at staa med bare Hænder; allerede samme
Aar han kom derud, købte han paa Kompagniets Vegne af Kongen af
Fetu en Loge i Cabo Corco (Cap Coast) og Bjærget Amanfro, — hvor
der byggedes et Fort, Frederiksberg, — af Kongen af Sabau Bjærget