Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage

642 C. BASTRUP • VII til Europæerne. Forbrydelsernes Antal steg stærkt, og næsten alle blev straffede med Slaveri. De opkøbte Slaver blev saa førte til Forterne paa Kysten med Hals- jærn paa og lænkede sammen i Rækker paa indtil 50 Mand, der paa den Maade kun behøvede et Par Vogtere. I Forterne blev Slaverne opbevarede, indtil der kom et Slaveskib og hentede dem. Mødre med Pattebørn var ikke velsete, da de tog for megen Plads op i Skibene; ved de danske Etablissementer beholdt man derfor Bør- nene og opfostrede dem. De franske Slaveskippere derimod tog uden videre Børnene fra Mødrene og kastede dem paa Stranden, hvor de saa laa, til de blev ædt af vilde Dyr. Da Negrene ofte blev grusomt behandlede af de Hvide, hadede de dem af et godt Hjerte; men der var dog ogsaa Hvide, der forstod at gøre sig elskede og agtede af de Sorte. En saadan var for Eksempel den danske Guvernør Schelderup, der var i den Grad anset, at en Negerkonge, som boede 300 Mil borte, en Gang sendte sin Datter til ham med rige Gaver af Guld og Dia- manter for at bede ham skænke sig en Dattersøn, og Prinsessen skal have været ualmindelig køn. Det Middel, Europæerne hovedsagelig benyttede til den sørge- lige Forandring af de oprindelig saa fredelige og godmodige Sorte, var Brændevin, og det var ikke smaa Kvantiteter, der gik med. Saaledes beretter Rømer, der var dansk Overkøbmand i Guinea i Midten af det 18. Aarhundrede, at hvert dansk Skib medbragte 30—40,000 Pot- ter Brændevin. Han fortæller, at Aqvambostammens Konge Aqvando med sit Hof aarlig drak flere Tusinde Slaver op, og han var en saadan Feinschmecker, at han personlig kun nød Flensborg-Brændevin og ikke lod sig byde andre Mærker. Al den Brændevin var der ikke Plads til i Fortet Christiansborgs Lagerrum, saa man var nødt til at stuve Fadene ind i Betjentenes Værelser. »Dette forvolder stor Leccagie eller rettere Drikagie«, skriver han, hvad man ikke kan undre sig over, da Fortets Værelser var meget lidt behagelige Opholdssteder i det varme Klima; Væggene var fire Fod tykke og Vinduerne saa smaa, at man knap kunde stikke Hovedet igennem dem, saa de stakkels Be- tjente kunde nok trænge til en Opstrammer. Om de forskellige Nationer, som kom for at købe Slaver, siger