Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage
År: 1919
Serie: Danmarks Søfart og Søhandel I
Forlag: Nyt Nordisk Forlag
Sted: København
Sider: 782
UDK: 382
Af dette værk er trykt som luksusudgave 300 nummerede eksemplarer
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
642 C. BASTRUP • VII
til Europæerne. Forbrydelsernes Antal steg stærkt, og næsten alle
blev straffede med Slaveri.
De opkøbte Slaver blev saa førte til Forterne paa Kysten med Hals-
jærn paa og lænkede sammen i Rækker paa indtil 50 Mand, der paa
den Maade kun behøvede et Par Vogtere. I Forterne blev Slaverne
opbevarede, indtil der kom et Slaveskib og hentede dem.
Mødre med Pattebørn var ikke velsete, da de tog for megen Plads
op i Skibene; ved de danske Etablissementer beholdt man derfor Bør-
nene og opfostrede dem. De franske Slaveskippere derimod tog uden
videre Børnene fra Mødrene og kastede dem paa Stranden, hvor de
saa laa, til de blev ædt af vilde Dyr. Da Negrene ofte blev grusomt
behandlede af de Hvide, hadede de dem af et godt Hjerte; men der
var dog ogsaa Hvide, der forstod at gøre sig elskede og agtede af de
Sorte. En saadan var for Eksempel den danske Guvernør Schelderup,
der var i den Grad anset, at en Negerkonge, som boede 300 Mil borte,
en Gang sendte sin Datter til ham med rige Gaver af Guld og Dia-
manter for at bede ham skænke sig en Dattersøn, og Prinsessen skal
have været ualmindelig køn.
Det Middel, Europæerne hovedsagelig benyttede til den sørge-
lige Forandring af de oprindelig saa fredelige og godmodige Sorte, var
Brændevin, og det var ikke smaa Kvantiteter, der gik med. Saaledes
beretter Rømer, der var dansk Overkøbmand i Guinea i Midten af
det 18. Aarhundrede, at hvert dansk Skib medbragte 30—40,000 Pot-
ter Brændevin. Han fortæller, at Aqvambostammens Konge Aqvando
med sit Hof aarlig drak flere Tusinde Slaver op, og han var en saadan
Feinschmecker, at han personlig kun nød Flensborg-Brændevin og
ikke lod sig byde andre Mærker. Al den Brændevin var der ikke Plads
til i Fortet Christiansborgs Lagerrum, saa man var nødt til at stuve
Fadene ind i Betjentenes Værelser. »Dette forvolder stor Leccagie
eller rettere Drikagie«, skriver han, hvad man ikke kan undre sig over,
da Fortets Værelser var meget lidt behagelige Opholdssteder i det
varme Klima; Væggene var fire Fod tykke og Vinduerne saa smaa, at
man knap kunde stikke Hovedet igennem dem, saa de stakkels Be-
tjente kunde nok trænge til en Opstrammer.
Om de forskellige Nationer, som kom for at købe Slaver, siger