Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage

644 C. B ASTRUP VII for at trække Luft hver anden Dag; mange af dem døde paa Vejen af slet Behandling, daarlig Føde og Vand, Urenlighed og Hjemve; paa de danske Skibe døde gennemsnitlig c. 15% af Slaverne, men paa de engelske Skibe, hvor Behandlingen aabenbart har været værre, c. 25 %. Portugiserne skal have været langt mere menneskelige mod Slaverne paa deres Skibe; de höldt dem saaledes ikke lænkede, og der var næsten aldrig Oprør. De frygtelige Forhold i Slaveskibene var i øvrigt heller ikke heldige for Skibsfolkenes Sundhed, Dødeligheden blandt dem var enorm; af 2,004 Skibsfolk, der blev benyttede til den danske Slave- fart i Aarene 1777—90, døde eller omkom ikke mindre end 691 i Løbet af Perioden. Naar Slaverne saa naaede Bestemmelsesstedet, blev de bedre be- handlede og fik ordentlig Mad for at blive en bedre Handelsvare, og en Dag blev de saa udstillede nøgne til Salg. Men trods den bedste Forplejning døde en stor Del af dem kort efter Landsætningen, gen- nemsnitlig omtrent en Trediedel, paa Grund af de udstaaede Lidelser. Der blev i 1735 anlagt et nyt Fort paa Kysten, Fredensborg, 8 Mil Øst for Christiansborg. Det fik 20 Kanoner, men var ikke videre so- lidt bygget; ikke desto mindre udholdt det i 1741 en Belejring af 20,000 Assiantinegre, hvad der ikke vidner højt om disses Krigskunst. De Danske udvidede i det hele taget lidt efter lidt deres Omraade Øst efter. I 1783 byggedes Fortet Kongenssten 12 Mil Øst for Fredensborg, ved Voltafloden, og Aaret efter Fortet Prinsenssten endnu 16 Mil længere mod Øst. Selve Floden Volta med dens mange Øer blev allerede fra 1730 betragtet som dansk Ejendom, idet de Danske dette Aar hjalp de Negerstammer, som boede ved Floden, mod Aqvambostammen og som Tak derfor fik overdraget Ejendomsretten over Floden. Foruden Forterne byggedes efterhaanden forskellige Loger: La- bodei, Thessing, Temma, Ponny, Aflatne og Popo, fra Christians- borg og Øst efter; den østligste laa 48 Mil Øst for dette Fort, saa det var en ikke helt ringe Kyststrækning, Danmark lagde Beslag paa; men der skulde ogsaa skaffes mange Slaver. Der fandtes dog paa denne ellers helt danske Strækning en engelsk Loge, Prampram, der laa mel- lem Christiansborg og Fredensborg. Det danske »Westindiske og Guineiske Compagni« beholdt Ene-