Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage
År: 1919
Serie: Danmarks Søfart og Søhandel I
Forlag: Nyt Nordisk Forlag
Sted: København
Sider: 782
UDK: 382
Af dette værk er trykt som luksusudgave 300 nummerede eksemplarer
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
VII SEJLADSEN PAA DANSK GUINEA 645
retten til Handel baade paa Vestindien og Guinea indtil Aaret 1754,
da Handelen ved en Plakat af 30. August aabnedes for alle Kongens
Undersaatter i Danmark, Norge og Slesvig. Aaret efter fik ogsaa Be-
boerne af dansk Vestindien Tilladelse til at deltage i Slavehandelen,
mod at de drev den med danske, norske, slesvigske eller egne Skibe,
af hvis Mandskab mindst to Trediedele, foruden Skipper og Styrmand,
skulde være danske Undersaatter. Samtidig blev der lagt den Indskrænk-
ning paa Handelen, at de fra Guinea udførte Slaver kun maatte sæl-
ges til de danske Kolonier i Vestindien. I 1764 blev Retten til at drive
Slavehandel yderligere udvidet til at gælde de kongelige Undersaat-
ter i Altona og de kongelige Steder i Holsten.
Paa denne Tid dannedes der i København et Slavehandels-Sel-
skab under Ledelse af Gustmeyers Enke og Købmand H. F. Bargum,
der i 1765 fik Oktroi og Aaret efter Bekræftelse herpaa for 20 Aar.
Det fik ikke Eneret paa Handelen og egentlig ikke andre Begunsti-
gelser end alle kongelige Undersaatter, men Begunstigelserne tilsik-
redes det i 20 Aar, og det fik Tilladelse til at optage fremmede Inter-
essenter og til at lade sine Skibe udrede ogsaa i fremmede Havne. Ak-
tiekapitalen, 130,000 Rdlr. blev hurtig indbetalt, og der fandtes Inter-
essenter »i de fornemste Byer i Europa og blandt de fornemste Kiøb-
mænd«. Det satte tre Skibe i Gang, der hver kunde rumme 200 Sla-
ver; denne Størrelse ansaas for mere fordelagtig end Skibe, der rum-
mede et større Antal, fordi man med saadanne risikerede, at de først
indkøbte Slaver blev syge og døde, før man fik fuld Last. Af Kon-
cessionen fremgaar det blandt andet, at der i 1764 var oprettet en dansk
Skole paa Kysten for »Malatte Børn«.
Dette Selskab fik i 1766 overladt Forterne Christiansborg og Fre-
densborg tillige med de danske Loger paa Guineakysten til Brug i
20 Aar, og samme Aar udvidedes Aktiekapitalen til 300,000 Rdlr.,
for at der kunde sættes flere Skibe i Gang. Men Selskabet havde ikke
Held med sig; i 1770 var Udbyttet af en Aktie paa 500 Rdlr. kun 28
Rdlr., og i 1775 ophævedes Selskabet, hvorefter Kongen atter over-
tog Forterne og Logerne.
Medens der ikke kan oplyses noget angaaende det Antal Slaver,
der udførtes med danske Skibe fra Guinea, før det Bargumske Sei-