Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage
År: 1919
Serie: Danmarks Søfart og Søhandel I
Forlag: Nyt Nordisk Forlag
Sted: København
Sider: 782
UDK: 382
Af dette værk er trykt som luksusudgave 300 nummerede eksemplarer
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
646 C. BASTRUP VII
skab blev startet, vides det, at dette Selskab efter sin Udvidelse, for-
uden sin Slavehandel paa dansk Vestindien paatog sig at levere Frank-
rig 1200 Slaver aarlig, men ganske vist ikke, om det overholdt denne
Forpligtelse. I 1769 indkøbtes der for dansk Regning 1200 Slaver i
Guinea.
I 1776 begyndte Hollænderne igen at fortrædige de Danske i Gui-
nea; de vilde ikke anerkende de Danskes Eneret til Egnen omkring
Voltafloden og prøvede paa at bygge et Fort der i Nærheden, i Tuber-
kul, men ved Hjælp af de danskvenlige Negerstammer blev det for-
purret. For at hævne sig lod saa den hollandske Kommandant paa
Fortet Crévecoeur, der laa kun en halv Mil fra Christiansborg, dette
Fort angribe af Accrastammen, men det lykkedes den dygtige Over-
købmand Kiøge at afslaa Angrebet, og der blev i 1778 sluttet Vaaben-
stilstand for to Aar mellem det danske og det hollandske Guverne-
ment. I Anledning af Overfaldet fik den danske Minister i Holland
Ordre til at forlange som Skadeserstatning, at Hollænderne skulde
rømme sine to Forter i Accralandet, Crévecoeur og Bonne Esperance,
men det vilde de ikke gaa ind paa. Imidlertid kom Hollænderne i
Krig med Englænderne, der erobrede de fleste af de hollandske Be-
siddelser paa Guineakysten, deriblandt de to omstridte Forter, og
ganske vist blev de ved Freden i Versailles atter tilbagegivne, men de
var da i saa daarlig en Forfatning, at den danske Regering lod Sagen
falde.
Efter at Kongen atter havde overtaget Besiddelserne i Guinea,
blev der under 12. Mai 1777 udstedt en Forordning angaaende Slave-
handelen, ifølge hvilken denne nu kun maatte drives med Skibe, tilhø-
rende eller udrustede af Kongen og hans europæiske Undersaatter,
og al Indførsel af Slaver til Vestindien med fremmede Skibe blev for-
budt. Faa Aar efter, i 1781, oprettedes »det danske østersøiske og
guineiske Handels-Selskab«, der fik Eneret paa at drive Slavehandel
ved de danske Etablissementer i Guinea.
Selskabet, der foruden paa Guinea ogsaa skulde drive Handel paa
østersøiske og andre europæiske Pladser og paa Øst- og Vestindien,
fik en Aktiekapital paa 3 Mill. Rdlr. og der overdroges det en stor
Mængde Skibe, deriblandt fem paa tilsammen 737 Komm. Læster,