Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage

VII DET AFRIKANSKE KOMPAGNI 655 Direktionen kom til at bestaa af Gehejmeraad J. H. Desmerciéres som Præses, Etatsraaderne Just Fabritius, v. Hemmert, Wever og Kaptajn Kaas som Direktører. Sagerne gik, til at begynde med, meget godt. Kompagniet havde to Skibe, »Kronprinds Kristian« og »Fredericus Quintus« i stadig Fart paa Marokko, og fra 1756 fragtede det et tredie, og der tjentes meget godt paa de Varer, som kom hjem. Det kan nævnes at to Skibe i 1755 hjembragte: 12,000 Pd. Gummi Arabicum, 3000 Pd. Voks, 110 Pd. Indigo, 610 Pd. Irris og 22,000 Pd. søde Mandler. Ærøbo forstod at holde sig højt i Prinsens Gunst, ganske vist ved evindelige Gaver, som Regeringen maatte betale af Slavekassen; i 1756 fik han en ny Traktat i Stand, hvori de Danske blandt andet fik Tilladelse til at op- rette Faktorier i Tetuan, Tanger, Larrache, Mamora og alle andre Steder i Prinsens Land, og Prinsen lovede, at dersom han sluttede Fred med andre Nationer og tilstod dem Privilegier, som de Danske ikke havde, skulde de Danske straks nyde de samme, ja endog flere. Ærøbo blev samme Aar afløst af Cancelliraad Denis Lucas som Konsul, men denne forstod desværre aldeles ikke at holde sig gode Venner med Prinsen. Heller ikke Faktorerne, der i øvrigt var ret uhæ- derlige, fandt Naade for Prinsens Øjne, uvist af hvilken Grund, thi det har næppe været, fordi de snød Kompagniet. I 1756 udbrød der Krig mellem Frankrig og England, og begge Landes Handel paa Marokko ophørte næsten helt, saa der vilde sikkert nu have været glimrende Udsigter for den danske Handel, hvis Direktio- nen havde været tilstrækkelig foretagsom, og Faktorerne mere ærlige. I 1757 skete der ikke andet bemærkelsesværdigt, end at tre dan- ske Skibe paa Saffys Red reddede Besætningen paa et spansk Skib, der sank, hvilket vistnok var Aarsag til, at Handelssamkvemmet mel- lem Spanien og Danmark, der jo var ophørt fire Aar tidligere, atter genoptoges. Endvidere døde Prinsens Fader, og han blev selv Kej- ser i Marokko, og skønt man i Danmark gjorde alt for at bevare hans Bevaagenhed, man sendte ham paa hans Anmodning en Gartner, der skulde tilse hans Haver, og man sendte en Ambassadør, Kaptajn Kaas, der skulde komplimentere ham og give ham Gaver, varede det ikke længe, før han begyndte at chikanere de Danske. Allerede Aaret efter