Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage
År: 1919
Serie: Danmarks Søfart og Søhandel I
Forlag: Nyt Nordisk Forlag
Sted: København
Sider: 782
UDK: 382
Af dette værk er trykt som luksusudgave 300 nummerede eksemplarer
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
666 SCHAFFALITZKY DE MUCKADELL VIII
De neutrale Magter paa deres Side forenede ved flere Lejligheder
deres Kræfter og dannede Neutralitetsforbund til Hævdelse af deres
Interesser med Magt. Det bekendteste af disse er »det væbnede Neu-
tralitetsforbund«, hvortil vi senere skal komme tilbage.
Englands Modstand mod disse Neutralitetsforbund var meget
forskellig og vekslede i samme Forhold, som Styrkeforholdet over
for Fjenden vekslede.
I Kolonialkrigen (Syvaarskrigen) fasttømrede England Grund-
laget for sin Sømagt og blev hurtig overlegen over for Fjenden, hvor-
for de neutrales Stilling blev vanskelig. I den nordamerikanske Fri-
hedskrig var England derimod haardt trængt og kæmpede flere Gange
næsten for Livet, hvorfor den neutrale Søhandel havde yderst gun-
stige Betingelser for at komme til Udfoldelse. Men dette blev ander-
ledes under Revolutions- og Napoleonskrigene, hvor Englands Styrke
voksede, efterhaanden som Krigen skred frem, og hvor der følgelig til
Slut intet taaltes af de neutrale; i det 19. Aarhundredes første Tiaar
var der ikke andet at gøre end at lyde den engelske Flaades Bud.
Efter Napoleonskrigenes Ophør fulgte der som bekendt en læn-
gere Fredsperiode i Europa, og man arbejdede paa at faa de interna-
tionale Retsspørgsmaal ind under faste Former. Ved den saakaldte
Pariserdeklaration i 1856 lykkedes dette da ogsaa til en vis Grad, og
i denne anerkendte England for første Gang Sætningen om, at Fla-
get dækker Ladningen, men dog kun saaledes, at de engelske befuld-
mægtigede underskrev Deklarationen, men at det engelske Parlament
ikke gav den Lovskraft. Man betragtede sig dog i Almindelighed i
England som bunden af Deklarationens Bestemmelser, men der fand-
tes stadig et stort Parti, der kæmpede for en Indskrænkning i disse.
I 1909 behandledes i Londonerdeklarationen den internationale
Sørets Regler yderligere, — særlig Spørgsmaalet om Krigskontra-
bande, — ligesom Konvoispørgsmaalet ordnedes. Og ligesom ved
Pariserdeklarationen undertegnede vel nok de engelske befuldmæg-
tigede denne Deklaration, medens det engelske Parlament ej heller
i dette Tilfælde gav den Lovskraft.
Da Verdenskrigen udbrød, erklærede den engelske Regering, at
den vilde overholde Londonerdeklarationens Regler, men det uforud-