Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage

År: 1919

Serie: Danmarks Søfart og Søhandel I

Forlag: Nyt Nordisk Forlag

Sted: København

Sider: 782

UDK: 382

Af dette værk er trykt som luksusudgave 300 nummerede eksemplarer

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 791 Forrige Næste
666 SCHAFFALITZKY DE MUCKADELL VIII De neutrale Magter paa deres Side forenede ved flere Lejligheder deres Kræfter og dannede Neutralitetsforbund til Hævdelse af deres Interesser med Magt. Det bekendteste af disse er »det væbnede Neu- tralitetsforbund«, hvortil vi senere skal komme tilbage. Englands Modstand mod disse Neutralitetsforbund var meget forskellig og vekslede i samme Forhold, som Styrkeforholdet over for Fjenden vekslede. I Kolonialkrigen (Syvaarskrigen) fasttømrede England Grund- laget for sin Sømagt og blev hurtig overlegen over for Fjenden, hvor- for de neutrales Stilling blev vanskelig. I den nordamerikanske Fri- hedskrig var England derimod haardt trængt og kæmpede flere Gange næsten for Livet, hvorfor den neutrale Søhandel havde yderst gun- stige Betingelser for at komme til Udfoldelse. Men dette blev ander- ledes under Revolutions- og Napoleonskrigene, hvor Englands Styrke voksede, efterhaanden som Krigen skred frem, og hvor der følgelig til Slut intet taaltes af de neutrale; i det 19. Aarhundredes første Tiaar var der ikke andet at gøre end at lyde den engelske Flaades Bud. Efter Napoleonskrigenes Ophør fulgte der som bekendt en læn- gere Fredsperiode i Europa, og man arbejdede paa at faa de interna- tionale Retsspørgsmaal ind under faste Former. Ved den saakaldte Pariserdeklaration i 1856 lykkedes dette da ogsaa til en vis Grad, og i denne anerkendte England for første Gang Sætningen om, at Fla- get dækker Ladningen, men dog kun saaledes, at de engelske befuld- mægtigede underskrev Deklarationen, men at det engelske Parlament ikke gav den Lovskraft. Man betragtede sig dog i Almindelighed i England som bunden af Deklarationens Bestemmelser, men der fand- tes stadig et stort Parti, der kæmpede for en Indskrænkning i disse. I 1909 behandledes i Londonerdeklarationen den internationale Sørets Regler yderligere, — særlig Spørgsmaalet om Krigskontra- bande, — ligesom Konvoispørgsmaalet ordnedes. Og ligesom ved Pariserdeklarationen undertegnede vel nok de engelske befuldmæg- tigede denne Deklaration, medens det engelske Parlament ej heller i dette Tilfælde gav den Lovskraft. Da Verdenskrigen udbrød, erklærede den engelske Regering, at den vilde overholde Londonerdeklarationens Regler, men det uforud-