Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage

År: 1919

Serie: Danmarks Søfart og Søhandel I

Forlag: Nyt Nordisk Forlag

Sted: København

Sider: 782

UDK: 382

Af dette værk er trykt som luksusudgave 300 nummerede eksemplarer

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 791 Forrige Næste
668 SCHAFF ALITZKY DE MUCKADELL VIII det ene armeret som Hjælpekrysser — under Beskyttelse af et Or- logsskib. Holland meddelte udtrykkelig England, at Skibene kun vilde medføre Regeringspassagerer, Regeringsgods og Militærper- soner, alt bestemt til hollandsk Indien. Den engelske Regering sva- rede herpaa at den: »naturligvis ikke anerkendte Konvoieringsretten, og at man vilde udøve de krigsførende Magters Visitationsret over for Handelsskibe, om den nederlandske Regering skulde bringe sin Hensigt til Udfø- relse« og »at Kravet om at neutrale Handelsskibe, gennem den Kendsger- ning, at de sejler under Konvoi af et Krigsskib, der fører Nations- flag, bliver fritagne for Visitation, aldrig er blevet godkendt af dette Land.« Efter en længere Noteveksling gav England dog efter, da der fra hollandsk Side bødes saa fyldestgørende Garanti for Konvoien, at man kunde finde sig deri som, — hvad man udtrykkelig fremhævede, — et bestemt begrænset Undtagelsestilfælde. Efter at vi her har set Englands Standpunkt over for Konvoie- ringer og deres Visitation, vil man kunne forstaa, hvilke Farer Kon- voieringsprincippet indebar for en lille Stat. Naar Handelskrigen var i Gang, fik Konvoieringen let Skær af at være en mod den her- skende Sømagt uvenlig Handling. Visitationsretten var jo Grund- laget for hele Handelskrigen. Den opfattedes ogsaa, naar ikke sær- lige Grunde talte for den, virkelig som en uvenlig Handling, og de danske Konvoichefers Nægtelse i Slutningen af det 18. Aarhundrede af Englændernes Ret til at visitere deres Konvoier, førte os til Kri- gens Rand, ja, egentlig i Aaret 1801 ud i Krigen selv. Den neutrale Stat fordrede altsaa, at Konvoichefens Æresord skulde træde i Stedet for Visitationsretten. Tog den krigsførende Orlogsmand ikke Hensyn hertil, var det en Fornærmelse mod den neutrale Stat fra hvis Flagspil jo Statens Flag vajede. En Fornær- melse mod Koffardiflaget kunde være ondartet nok, men kunde dog forholdsvis let bilægges; mod Statsmagtens Symbol var Sagen alvor- ligere. Det kunde let føre til, at Kanonerne gav Hals, og Følgerne deraf var lige paa Grænsen af Krig.