Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage
År: 1919
Serie: Danmarks Søfart og Søhandel I
Forlag: Nyt Nordisk Forlag
Sted: København
Sider: 782
UDK: 382
Af dette værk er trykt som luksusudgave 300 nummerede eksemplarer
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
668 SCHAFF ALITZKY DE MUCKADELL VIII
det ene armeret som Hjælpekrysser — under Beskyttelse af et Or-
logsskib. Holland meddelte udtrykkelig England, at Skibene kun
vilde medføre Regeringspassagerer, Regeringsgods og Militærper-
soner, alt bestemt til hollandsk Indien. Den engelske Regering sva-
rede herpaa at den:
»naturligvis ikke anerkendte Konvoieringsretten, og at man vilde
udøve de krigsførende Magters Visitationsret over for Handelsskibe,
om den nederlandske Regering skulde bringe sin Hensigt til Udfø-
relse« og
»at Kravet om at neutrale Handelsskibe, gennem den Kendsger-
ning, at de sejler under Konvoi af et Krigsskib, der fører Nations-
flag, bliver fritagne for Visitation, aldrig er blevet godkendt af dette
Land.«
Efter en længere Noteveksling gav England dog efter, da der fra
hollandsk Side bødes saa fyldestgørende Garanti for Konvoien, at
man kunde finde sig deri som, — hvad man udtrykkelig fremhævede,
— et bestemt begrænset Undtagelsestilfælde.
Efter at vi her har set Englands Standpunkt over for Konvoie-
ringer og deres Visitation, vil man kunne forstaa, hvilke Farer Kon-
voieringsprincippet indebar for en lille Stat. Naar Handelskrigen var
i Gang, fik Konvoieringen let Skær af at være en mod den her-
skende Sømagt uvenlig Handling. Visitationsretten var jo Grund-
laget for hele Handelskrigen. Den opfattedes ogsaa, naar ikke sær-
lige Grunde talte for den, virkelig som en uvenlig Handling, og de
danske Konvoichefers Nægtelse i Slutningen af det 18. Aarhundrede
af Englændernes Ret til at visitere deres Konvoier, førte os til Kri-
gens Rand, ja, egentlig i Aaret 1801 ud i Krigen selv.
Den neutrale Stat fordrede altsaa, at Konvoichefens Æresord
skulde træde i Stedet for Visitationsretten. Tog den krigsførende
Orlogsmand ikke Hensyn hertil, var det en Fornærmelse mod den
neutrale Stat fra hvis Flagspil jo Statens Flag vajede. En Fornær-
melse mod Koffardiflaget kunde være ondartet nok, men kunde dog
forholdsvis let bilægges; mod Statsmagtens Symbol var Sagen alvor-
ligere. Det kunde let føre til, at Kanonerne gav Hals, og Følgerne
deraf var lige paa Grænsen af Krig.