Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage

År: 1919

Serie: Danmarks Søfart og Søhandel I

Forlag: Nyt Nordisk Forlag

Sted: København

Sider: 782

UDK: 382

Af dette værk er trykt som luksusudgave 300 nummerede eksemplarer

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 791 Forrige Næste
67o SCHAFF ALITZKY DE MUCKADELL VIII dette altsaa let at forklare ved, at det stred mod den havbeherskende Rolle, som England spillede; naar det ikke udøvede Magt imod os straks, laa det i, at det ikke ønskede flere Fjender, end det havde; at det udviste forskellig Optræden i samme Tidsrum og i samme Far- vand, laa i, at det kun vilde fordre Undersøgelser, hvor dets Spioner havde peget paa noget formentligt ikke-neutralt. Men hertil kom ogsaa, at Konvoieringen fra sin første Begyndelse ikke var indført til Værn mod de europæiske Magter, men mod Sø- røvere. Og efter Sørøveriet kom det franske Kapervæsen i Revolu- tionsaarene, der ikke adskilte sig væsentlig fra Sørøveri uden ved at have lidt finere Navn. Saa snart disse elementære Grunde i Eng- lands Øjne ikke mere var til Stede, blev dette Lands Holdning over for Konvoiering skarpere og skarpere. Da det faldt sammen med at England følte sig stærk, førte det til Krig. Sørøveri var i mange Aar en Rædsel og en Plage for enhver, hvis Interesser laa. Havet. Det dreves særlig fra d.c saakaldte Barba- reskstater, — Marokko, Algier, Tunis og Tripolis, der med deres Korsarer hærgede Middelhavet, Farvandene helt op til England, af og til viste sig i Kanalen, ja endog i 1627 plyndrede paa Island. ’ At dette Uvæsen ikke udryddedes, skyldtes de store Søkrige, hvor hver af de krigsførende havde nok at gøre for sin Orlogsflaade, og ikke mente at kunne afse denne til Handelsbeskyttelse — endsige Krig med en Røverstat — men fandt det langt lettere at stille Sørøverne tilfreds med en Pengesum, en Tribut. Selv saa mægtige Stater som England og Frankrig købte sig Fred; hvad skulde saa de smaa Stater som Danmark-Norge og Sverige gøre andet, end ogsaa at yde Røver- staterne Tribut. Barbareskstaterne opstod, da det osmanniske Rige ikke formaaede at opretholde sit Herredømme over den fjerne nordafrikanske Kyst. Der dannedes da her en Række Smaastater, vel nok under tyrkisk Overhøjhed, men dog i det væsentlige selvstændige. I det 15. Aar- hundrede begyndte disse Staters Røvertogter, og i en lang Aarrække kæmpede de kristne Fyrster i Middelhavet mod dem, uden at det dog lykkedes at fordrive dem fra den nordafrikanske Kyst. Men der skaf-