Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage
År: 1919
Serie: Danmarks Søfart og Søhandel I
Forlag: Nyt Nordisk Forlag
Sted: København
Sider: 782
UDK: 382
Af dette værk er trykt som luksusudgave 300 nummerede eksemplarer
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
67o SCHAFF ALITZKY DE MUCKADELL VIII
dette altsaa let at forklare ved, at det stred mod den havbeherskende
Rolle, som England spillede; naar det ikke udøvede Magt imod os
straks, laa det i, at det ikke ønskede flere Fjender, end det havde; at
det udviste forskellig Optræden i samme Tidsrum og i samme Far-
vand, laa i, at det kun vilde fordre Undersøgelser, hvor dets Spioner
havde peget paa noget formentligt ikke-neutralt.
Men hertil kom ogsaa, at Konvoieringen fra sin første Begyndelse
ikke var indført til Værn mod de europæiske Magter, men mod Sø-
røvere. Og efter Sørøveriet kom det franske Kapervæsen i Revolu-
tionsaarene, der ikke adskilte sig væsentlig fra Sørøveri uden ved at
have lidt finere Navn. Saa snart disse elementære Grunde i Eng-
lands Øjne ikke mere var til Stede, blev dette Lands Holdning over
for Konvoiering skarpere og skarpere. Da det faldt sammen med at
England følte sig stærk, førte det til Krig.
Sørøveri var i mange Aar en Rædsel og en Plage for enhver, hvis
Interesser laa. Havet. Det dreves særlig fra d.c saakaldte Barba-
reskstater, — Marokko, Algier, Tunis og Tripolis, der med deres
Korsarer hærgede Middelhavet, Farvandene helt op til England, af
og til viste sig i Kanalen, ja endog i 1627 plyndrede paa Island.
’ At dette Uvæsen ikke udryddedes, skyldtes de store Søkrige, hvor
hver af de krigsførende havde nok at gøre for sin Orlogsflaade, og ikke
mente at kunne afse denne til Handelsbeskyttelse — endsige Krig
med en Røverstat — men fandt det langt lettere at stille Sørøverne
tilfreds med en Pengesum, en Tribut. Selv saa mægtige Stater som
England og Frankrig købte sig Fred; hvad skulde saa de smaa Stater
som Danmark-Norge og Sverige gøre andet, end ogsaa at yde Røver-
staterne Tribut.
Barbareskstaterne opstod, da det osmanniske Rige ikke formaaede
at opretholde sit Herredømme over den fjerne nordafrikanske Kyst.
Der dannedes da her en Række Smaastater, vel nok under tyrkisk
Overhøjhed, men dog i det væsentlige selvstændige. I det 15. Aar-
hundrede begyndte disse Staters Røvertogter, og i en lang Aarrække
kæmpede de kristne Fyrster i Middelhavet mod dem, uden at det dog
lykkedes at fordrive dem fra den nordafrikanske Kyst. Men der skaf-