Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage

672 SCHAFFALITZKY DE MUCKADELL VIII Handelsskibe, gjorde Besætningerne til Slaver og forlangte Løse- penge for dem foruden den nye forhøjede Tribut. Saa bagvendte var Forholdene, at man som oftest fandt sig deri; selv Englænderne, der beherskede Havene i en aldrig før kendt Udstrækning under Napo- leonskrigene, ydede sin Del af »Presenterne«. Danmark-Norge havde saaledes ligesom de andre europæiske Magter meget alvorlige Hensyn at tage til de barbariske Magter og sluttede i 1746 en Fredstraktat med Algier efter en Flaadedemon- stration uden for denne By. Men selv om dette hjalp noget, var der dog stadig Uro om Spørgsmaalet, og dette førte Regeringen i Dan- mark til at udsende den saa ofte omtalte, og for sit uheldige For- løb saa sørgeligt bekendte Ekspedition i 1770. Denne Ekspedition naaede jo saa langt fra sine Hensigter, at Algier tværtimod satte sine Fordringer op, og en Fred først atter sluttedes efter et større Penge- offer fra vor Side — en »ekstraordinaire Present«, som det kaldtes. Men Situationen havde dog stadig et usikkert Præg; Smaastridig- heder og Opbringelse fra Barbareskstaternes Side af dansk-norske Skibe hørte saa at sige til Dagens Orden. Mangen dansk Sømand til- bragte mange og lange Aar i Røverstaterne som Slave eller maatte løskøbes for betydelige Pengesummer. Til Beskyttelse for sine Undersaatter og til Støtte for Forhand- lingerne holdt hver af de kristne Stater, der havde Interesser paa Søen, en Konsul i hver af de fire Røverstater. Denne Konsul var af den allerstørste Betydning, da en lokal kendt Mand var uundværlig, og alle vore Konsuler var saa godt som uden Undtagelse udmærkede og dygtige Mænd, der gjorde vort Land og vor Handel den største Gavn. Ofte lynede Korsarsværd i betænkelig Nærhed af deres Hoved, og ofte raslede Fangelænkerne for deres Øren, men de holdt ud og fik ikke mindst for vore Eskadrechefer i Slutningen af Aarhundredet meget stor Betydning som Raadgivere. Det vakte derfor ingenlunde behagelige Følelser i Danmark, da der i Aaret 1796 fandt et Paschaskifte Sted i Tripolis, og da den nye Pascha derefter pr. Brev anmodede Kongen af Danmark om at er- lægge en klækkelig Sum Penge i Anledning af Tronbestigelsen. Kun hvis Danmark vilde gaa ind herpaa, kunde vore Traktater vente at