Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage

SCHAFF ALITZKY DE MUCKADELL VIII var imidlertid lettere sagt end gjort, thi disse aabne afrikanske Kyster var yderst vanskelige at blokere, ja, til Tider umulige for Datidens Sejlskibe. Til en Landgangsekspedition hørte der et mæg- tigt Materiel, som langt, langt oversteg hvad Danmark-Norge selv i Forening med Sverige raadede over; da Frankrig i 1830 gjorde det af med Algier, tog det mange og lange Aar og Opbydelsen af mægtige Styrker, inden Landet var undertvunget. Den Styrke, man fra dansk Side kunde afse til en bestemt Optræ- den over for Barbareskstaterne, var derfor kun en Baggrund for vore Underhandlinger, en Baggrund, der maatte anvendes med Kløgt og Forsigtighed, til at opbringe Sørøverskibe som Gisler o. 1. Men den moralske Side ved en væbnet dansk Orlogsstyrkes Til- stedeværelse i Middelhavet var langt større end Eskadren i og for sig berettigede til ved sin Kampværdi. Dens Nærværelse bevirkede, at Korsarerne tog sig i Agt, at vi slap for en Mængde Stridigheder og Smaatrakasserier, og at Redere og Befragtere saa med anderledes Tiltro paa vore Koffardiskibe. Som Følge af de nys skitserede Forhold paa Søen var den dansk- norske Stat allerede tidlig kommen ind paa at konvoiere. Som vi har fremhævet, var Forholdene paa Søen ikke saa bestemt afklarede til Englands Fordel, at dette Land med Magt satte sine Principper igen- nem paa den internationale Sørets Omraade før i Slutningen af Aar- hundredet, og Konvoistridigheder fandt vel nok Sted, men havde alle et godartet Forløb. Under Kolonialkrigen (Syvaarskrigen) florerede som bekendt vor Søhandel i høj Grad, og det viste sig snart nødvendigt at konvoiere efter en ret stor Maalestok, dels i Middelhavet og dels Vest paa over Atlanterhavet. I Aaret 1756 sluttedes med Sverige et væbnet Neu- tralitetsforbund, men man hævdede i dette ikke Sætningen om, at Flaget dækker Ladningen, da man vidste, England ikke vilde finde sig i denne. Der var fra Marinen udrustet et ikke ubetydeligt Antal Linieskibe og Fregatter hertil, som dels direkte konvoierede, dels i Eskadre kryssede i de til vore Kyster grænsende Hovedfarvande. I den næste store Søkrig — den nordamerikanske Frihedskrig —