Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage

676 SCHAFF ALITZKY DE MUCKADELL VIII over vor Flaade i denne Krig. Der var paa disse Øer al Grund for de danske Konvoichefer til at tage sig i Agt, thi en Mængde fremmede Undersaatter havde nedsat sig paa Øerne for at faa Ret til at søge det danske Flags Beskyttelse. Desværre vrimlede disse Farvande af Kapere, og den danske Konvoichef, der i et af de første Tilfælde kom ud for Kapernes Paa- stand om at visitere Konvoien, opførte sig yderst uheldigt. Den 28. December 1780 kom nemlig Fregatten »Bornholm«, Chef Kaptajn Schønning, med en Konvoi paa 10 Skibe fra Guadeloupe til St. Thomas. »Bornholm«, der havde stærkt formindsket Besæt- ning paa Grund af en Epidemi blandt Mandskabet, mødte paa Vejen tre engelske Kapere, der førte 72 Kanoner mod »Bornholms« — endda kun halvt bemandede — 36. Efter en kort Kamp strøg »Bornholm« Flag og Vimpel for at betyde Kaperne, at det tilstodes dem at visi- tere Konvoien. Kaptajn Schønning fik for dette sit Forhold en ilde Medfart, han kasseredes af en Generalkrigsret ved sin Hjemkomst næste Aar. Men flere andre energiske Skibschefer hævdede i den følgende Tid Respekten for det danske Orlagsflag, og Handelsforholdene i disse Farvande kom snart i det bedste Spor. I øvrigt led Danmark et større Tab i disse Aar, ved at Linieskibet »Indfødsretten« paa Hjem- rejsen fra Station i Ostindien gik under i 1782 med Mand og Mus. Ved Revolutionskrigenes Udbrud kommer vi imidlertid til de store Begivenheder, der baade gav vor Søhandel et hidtil ukendt Opsving, og førte til Krigen med England i 1801. Vi ville betragte det danske Orlogsflags Anstrengelser i disse Aar for at beskytte sin svagere Søster, Koffardiflaget, lidt nøjere. Straks efter Krigens Udbrud traadte England yderst skarpt op imod os; i Krigens første Halvaar opbragtes saaledes ikke mindre end 189 dansk-norske Skibe, hvilket, selv om de for Størstedelen fri- gaves, naturligvis tilføjede os et stort Pengetab. Den danske og den svenske Regering sluttede sig da atter sammen til et bevæbnet Neu- tralitetsforbund, men ligesom i 1756 vovede man ikke at hævde den stolte Sætning om, at Flaget dækker Ladningen, men undgik atter denne Anstødssten af Hensyn til England.