Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage

År: 1919

Serie: Danmarks Søfart og Søhandel I

Forlag: Nyt Nordisk Forlag

Sted: København

Sider: 782

UDK: 382

Af dette værk er trykt som luksusudgave 300 nummerede eksemplarer

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 791 Forrige Næste
VIII KONVOIERINGER 7°i CTf C>.-O^X>r O- r». r>^.O~g>»-0^0>^O^C>*-CX.Ok_0^O^CX.CKCX.O»-CkO<CX-O-CX^O^CS, bragte ikke gode Efterretninger om Underhandlingerne, og Bille be- sluttede da at sætte efter Konvoien, men vilde forinden notificere Fjendtlighedernes Begyndelse for Beyen. Han sendte derfor et ar- meret Fartøj ind med en Note til Beyen, men denne Baad førte ikke Parlamentærflag, hvilket ogsaa var blevet nedhalt i Billes Kommando- skib Fregatten »Najaden«. Beyen var ikke sen til at benytte sin Fordel og erobrede Fartøjet med omtrent hele dets Besætning, som toges i Forvaring, og saaledes forøgede Gislernes Antal i foruroligende Grad. Dette paavirkede Beyens Holdning i meget betydelig Grad, og der kom et yderligere alvorligt Moment ind i Situationen ved, at en algiersk Eskadre, hvis Flag forveksledes af de danske Skibe, blev jaget, hvorved et af Skibene løb paa Land og sank. Et uheldigere Tilfælde kunde næppe tænkes, da det var utvivl- somt, at Deyen af Algier vilde blive meget ophidset og forlange Skades- erstatning. Bille sejlede derfor straks til Algier og indledede Under- handlinger, men ej heller disse lykkedes for ham. Deyen var ganske ude af sig selv af Raseri, forlangte enten Fregatten »Najaden« eller en ganske ublu Pengesum, tilbageholdt i nogen Tid med Magt de dan- ske Officerer, der var sendt ind for at underhandle og truede den dan- ske Konsul paa Livet. Bille forlod da Algier og gik atter til Tunis for at forsøge, om Lyk- ken skulde have vendt sig, men forgæves. Beyen var uforsonlig, er- klærede kort efter Krig og tog endnu et dansk Koffardiskib, — det ottende__og gjorde dettes Besætning samt de øvrige danske Sømænd, 86 i Tallet, til Slaver. Det saa nu saa broget ud som vel mulig, og Bille opgav da alle videre Forsøg paa at løse Sagen ad fredelig Vej og overleverede Kommandoen til sin Afløser, Kommandørkaptajn Koefoed, hvor- efter han rejste hjem til Danmark i Slutningen af Aaret 1800. Den danske Regering indsaa nu, at Underhandlingernes Tid var forbi. Den danske Middelhavseskadre blev derfor forstærket med Linieskibet »Seieren« og Fregatten »Freya«, og Koefoed fik Ordre til at gaa energisk til Værks. Med den ret betydelige Styrke, han havde, (et Linieskib, fem Fre-