Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage
År: 1919
Serie: Danmarks Søfart og Søhandel I
Forlag: Nyt Nordisk Forlag
Sted: København
Sider: 782
UDK: 382
Af dette værk er trykt som luksusudgave 300 nummerede eksemplarer
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
7o6 SCHAFF ALITZKY DE MUCKADELL VIII
blokade« og dette var af stor Betydning for os. Til Belysning af dette
Begreb tjener følgende:
Efter Englands Angreb paa »det bevæbnede Neutralitetsforbund«
i 1801 afsluttede England og Rusland den bekendte Petersborgtraktat.
Som vi ved, var denne Traktat en meget stor Skuffelse for Danmark,
der ikke fik den Oprejsning for sine Ofre, det havde haabet paa, men
paa eet Punkt repræsenterede Petersborgtraktaten dog et Fremskridt,
idet den fastslog og nærmere udformede Blokadebegrebet, saaledes
som dette var hævdet af det bevæbnede Neutralitetsforbund.
Efter dettes Opfattelse skulde en Havn eller en Kyststrækning
kun gælde for blokeret, naar der var Krigsskibe stationerede saaledes,
at det var forbunden med Fare for Opbringelse at løbe ind i Havnen
eller anduve Kysten. Ganske vist var Traktatens Ordlyd ikke saa
bestemt og tydelig affattet, som den senere Pariserdeklarations blev
det i 1856, hvor det udtrykkelig hævdedes, at en Blokade skulde være
»notificeret« og »effektiv« for at være folkeretslig gyldig, — men allige-
vel — det var virkelig trods alt et Fremskridt. En Skibsfører kunde nu
ikke alene paa Forhaand vide, om hans Bestemmelsessted var blokeret,
men han kunde ogsaa se det og vide, hvad Fare han udsatte sig for.
Ved Napoleons »Papirblokade« var Forholdene totalt forandrede,
thi ved denne Blokadeform erklærede man saa lange Kyststrækninger
for blokerede, at det paa Forhaand var umuligt at stationere Krigs-
skibe i blot rimelig Mængde for at overholde Blokaden. Naar Eng-
land erklærede Kysten fra Elben til Gibraltar for blokeret, saa var
dette en Papirblokade og ganske folkeretsstridigt, men der sejlede
dog et Par Tusinde engelske Krigsskibe paa Havet. Frankrig der-
imod førte ved sin Papirblokade hele Sagen langt videre og — om
det ikke havde været saa sørgeligt — næsten ud i Farcen. Thi den fran-
ske Flaade var blokeret i sine Havne som i en Skruestik, og der sej-
lede ikke et fransk Krigsskib paa Havet, uden at det førte samme Til-
værelse som et jaget Dyr.
Verdenskrigen har i sit Forløb ikke vist os megen Respekt for
Folkeretten og specielt ikke i Blokadespørgsmaalet, som jo Gang paa
Gang genkalder for os Erindringen om Fastlandsspærringen. Men
for saa vel Englands som Tysklands Vedkommende var der dog Sø-