7o8
SCHAFF ALITZKY DE MUCKADELL
VIII
Jævnsides hermed tog man hele vor politiske og økonomiske Stil-
ling op til Vurdering for at dømme om, hvor vidt Neutraliteten kunde
eller burde holdes længere og i benægtende Fald, paa hvilken Side
Danmarks Interesser bød os at drage Sværdet.
Man kunde fristes til at sige, at Valget af, paa hvilken Side, vi
skulde stille os, hvis det blev nødvendigt, ikke var svært at træffe.
Nej, det var det ej heller, om ikke vor Beliggenhed klods op ad
Europas største Fastlandsmagt havde gjort det saa skæbnesvangert.
Vore Interesser var upaatvivleligt paa Englands Side. Danmark-Norge
var en udpræget Søstat, hvis Kysters forholdsvise Udstrækning over
for Landomraadet ingenlunde stod tilbage for Englands. Store Inter-
esser hvilede for vort Vedkommende paa Havet, og vore Koloniers
Eksistens afhang ganske af, om vi havde England til Ven eller Fjende.
Danmarks Sympatier var maaske ikke helt og fuldt paa Englands Side;
men den overvejende Del af det danske Folk — og praktisk talt hele
det norske — var dog engelsksindet. Navnlig for Norge indebar en
Konflikt med England skæbnesvangre Muligheder; thi afbrødes For-
bindelsen mellem det kornproducerende Danmark og det paa Korn
fattige Norge, da vilde Forholdene — som det jo desværre ogsaa se-
nere viste sig — blive fortvivlede.
Den danske Regering tog efter en nøje Overvejelse af alle disse
Forhold sit Standpunkt og bestemte sig til at gaa paa Englands Side,
hvis det blev nødvendigt. Men endnu haabede man paa at kunne
bevare Neutraliteten og sluttede derfor ikke traktatmæssig Forbund
med England. Endnu syntes der at være en Chance for at bevare Neu-
traliteten, og denne Chance vilde man ikke bortkaste.
Berlinerdekretet fik hurtig Svar fra England. Allerede den 7. Ja-
nuar 1807 udstedte den engelske Regering sit bekendte »Order in
council«, i Følge hvilken det forbødes neutrale Handelsskibe at handle
fra franske Havne til andre franske Havne eller til Havne i de med