Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage

År: 1919

Serie: Danmarks Søfart og Søhandel I

Forlag: Nyt Nordisk Forlag

Sted: København

Sider: 782

UDK: 382

Af dette værk er trykt som luksusudgave 300 nummerede eksemplarer

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 791 Forrige Næste
II VIKINGETIDEN 65 flere, de største og mest søgte paa Brenn-Øerne ved Götaelvens Mun- ding, ved Isøre og Sundets Fiskepladser og senere ved Haløre paa Skaanes Kyst nær Falsterbo. Med Undtagelse af Haløre omtales disse Steder ikke af fremmede Krønikeskrivere, men kun af de nordiske Sagaer. Af disse fremgaar det, at der til visse Tider af Aaret stævnede en Mængde Fartøjer til de nævnte Steder, hvor de store Markeder holdtes. Fra de danske Øer kom disse Fartøjer, fra Jylland, fra Norge, ja fra England og Island. Markedstiden faldt sammen med det store Sildefiskeri i Høst, og her bragtes Landets egne Produkter til Torvs: Sild, Korn, Honning, Voks, Malt m. m., samtidig med at fremmede Købmænd, der drog fra Marked til Marked, udbød saadanne Varer, som Nordboerne havde Brug for og havde lært at sætte Pris paa, men som de ikke selv var i Stand til at frembringe. Fra England og Irland kom ikke blot Varer, som var frembragte i de to Lande, til de danske Kyster, men tillige Varer, sotn var kommet dertil ved den af Vikingerne aabnede Handel paa Frankrig, Spanien og andre sydlige Lande. Ogsaa orientalske Handelsvarer er ad den Vej kommet hid. Og af Laxdøla-Saga faar vi at vide, at der fra Øerne hin- sides Vesterhavet ogsaa er kommet Slaver hertil, som blev forhandlet gennem Mænd fra Landet hinsides Østersøen, det store Gardarike. Sagaen beretter om den islandske Høvding Høskuld Dalakollssøn, som i første Halvdel af 900 - Tallet kom med sit Fartøj til Brenn-Øerne i Markedstiden. Sammen med en Ven gik han rundt og saa paa Bo- derne, som Købmændene havde opslaaet paa Stranden. Noget afsides fra de andre laa et Telt, og foran det, ved Indgangen, sad en Mand, kostelig klædt i Purpur og med en russisk Hat paa Ho- vedet. Høskuld spurgte, hvem han var, og fik det Svar, at han hed Giile. »Men mange«, tilføjede han, »vil kende mig bedst, naar de hører mit Tilnavn. Jeg kaldes gerne Giile enn gerzki«, d. e. Gille den rus- siske. Høskuld svarede, at han ofte havde hørt hans Navn, og at han gjaldt for at være en af de rigeste Mænd i Købmandslaget. Og det var rigtigt nok. Gille handlede med levende Gods; han var Slavehandler, og bag et Forhæng inde i Teltet sad der tolv Slav- Danmarks Søfart og Søhandel. 5