Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage
År: 1919
Serie: Danmarks Søfart og Søhandel I
Forlag: Nyt Nordisk Forlag
Sted: København
Sider: 782
UDK: 382
Af dette værk er trykt som luksusudgave 300 nummerede eksemplarer
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
66
BERING LIISBERG
II
inder. Høskuld købte en, som han fandt Behag i. Hun hed Melkorka
og viste sig senere at være en Datter af den irske Konge Myrkjartan.
Paa Markedspladser ved Kattegats og Øresunds Kyster mødtes saa-
ledes Mænd fra Island og Rusland og drev Handel. Og af denne Be-
retning, som tilfældig og alene af mange andre lige saa betegnende
er bleven opbevaret om Høskulds Købmandsskab, faar vi at vide, at
Varen er bragt til Handelspladsen fra Irland. Det viser, hvor vidt Vi-
kingernes Handel spændte, og hvilken Færdsel de alt havde tilveje-
bragt mellem Landene ved Vesterhav, Nordhav og Østerhav.
Markedspladserne paa Kysterne blev kun besøgt paa en bestemt
32. Aaregang fra Baad, funden
i Gokstadskibet.
Tid af Aaret, nemlig paa den Tid Silden,
dette efterspurgte Hovednæringsmiddel
for Europas Folk i Middelalderen, var til
Stede i en saadan Mængde og paa et saa-
dant Punkt af dens Udvikling, at Fiske-
riet kunde drives med Udbytte. Den i
Anledning af Sildefiskeriet tilstrømmende
Menneskemængde lokkede søfarende Han-
delsmænd til, som ønskede at købe Sild
og sælge deres medbragte Varer. Store
Partier af den opfiskede Sild blev byttet bort mod Brugsgenstande eller
Luksussager, og saalænge Fiskeriet vedvarede, holdt ogsaa Markedet og
Markedshandelen ved. Men var det Slut med Fiskeriet, var det ogsaa
forbi med Markedet og Markedshandelen. Telte og Boder blev taget
ned og pakket sammen, Skibene og de Handlende drog bort, og Mar-
kedspladsen laa hen, øde og forladt, indtil Sildestimerne meldte sig
paa ny mod den kommende Høst og Fiskeriet begyndte igen.
Der nævnes i hine vor skrevne Histories første Dage kun to Byer
i Danmark, Slesvig og Ribe. Og af disse var Slesvig, Bindeleddet mel-
lem Vesterhav og Østersø, Midtpunktet for Handelen mellem England
— Irland—Frankrig—Spanien paa den ene Side og de danske Øer,
Sverige, Nord-Tyskland og de mægtige Ruslande paa den anden Side,
langt den vigtigste. Sin Betydning som Handelsby skyldte Slesvig sin
ejendommelige Beliggenhed ved den dybe, sejlbare Fjord fra Øster-