Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage

År: 1919

Serie: Danmarks Søfart og Søhandel I

Forlag: Nyt Nordisk Forlag

Sted: København

Sider: 782

UDK: 382

Af dette værk er trykt som luksusudgave 300 nummerede eksemplarer

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 791 Forrige Næste
7i6 SCHAFF ALITZKY DE MUCKADELL VIII skriver Konsulen til Kommercekollegiet, at man er »i Forventning at høre den endelige Bestemmelse af de afsejlede Ekspeditioner, som man her paastaar bestandig vil foretage noget imod Danmark.« Ti Dage senere — altsaa den 28. August — da København for- længst var belejret og Dagen før Slaget ved Kjøge — skriver Konsulen: »Igaar havde jeg Brev fra Viceconsulen i Sheerness, hvori han meldte, at der fra Admiralitetet skulde være kommen Ordre til Krys- serne at opbringe alle danske Skibe. Jeg sendte til Admiralitetet for at blive underrettet, ihvorvidt denne Efterretning var grun- det; men fik til Svar, at det ikke var saa. Imidlertid er der nu i Dao- udkommet denne Ordre. Indtil dette Øjeblik er ingen Embargo paa de herværende Skibe blevet lagt.« Men Embargoen lod ikke vente paa sig. Samme Dag, som Kon- sulen skrev, blev alle danske Skibe stoppede, selv om den formelle Ordre til Embargo først forelaa den 3. September. De danske Skibe, der ikke havde reddet sig ved Flugten, gik deres uundgaaelige Skæbne i Form af Prisedømmelse i Møde. Naar vi nu saa mange Aar efter gennemlæser disse mange, gamle Dokumenter, Indberetninger og Breve, forbavses man over, at de danske Skibsførere ikke var mere klar over Faren, men lod sig fange som Rotter i en Sæk. Vi har nøjet gennemgaaet hele Konfliktens Forløb for at vise, at de ledende danske Mænd i Udlandet ej heller vurderede Faren efter dens virkelige Størrelse, og hertil kommer sikkert som et Hovedmoment, at Faresignaler i de forløbne Aar, hvor Europa stod i Brand, saa ofte havde lydt, at vore Søfolk var bleven sløvet over for dem. Konsul Wolffs Indberetninger stopper nu foreløbig paa Grund af Krigen; men den 6. Oktober har han aabenbart faaet Lov at fort- sætte; thi paa denne Dag skriver han atter hjem: »Desværre har min Formodning i Henseende til den engelske Regerings Hensigt med Expeditionen været alt for grundet. Det sømmer sig ikke at gjøre nogen Bemærkning over denne Frem- gangsmaade. Jeg vil blot bemærke, at dette ikke kunde have skeet i et mere ugunstig Tidspunkt, da der befinder sig en stor Mængde danske Skibe i England.