Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage

År: 1919

Serie: Danmarks Søfart og Søhandel I

Forlag: Nyt Nordisk Forlag

Sted: København

Sider: 782

UDK: 382

Af dette værk er trykt som luksusudgave 300 nummerede eksemplarer

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 791 Forrige Næste
VIII DET SKÆBNESVANGRE AAR 717 Som jeg havde den Ære at indberette i mit Seneste, blev den 28. August fra Admiralitetet givet Ordre at indsende alle danske Skibe uden Undtagelse; men jeg er berettiget til at tro, at denne Ordre allerede var givet i nogle af Udhavnene forinden den Tid. Alle disse Capitainer, hvoraf en Dels Skibe vare med Ballast til Norge, tilskreve mig og forlangte at vide Aarsagen til denne uretfærdige Opbringelse. Omendskønt at hverken Chargé cTAffaires Rist eller jeg havde Efterretninger, at der var deklareret Krig mellem Danne- mark og England, saa lade de ankommende Rapporter mig dog ingen Grund til at tvivle derpaa. I denne ubehagelige Tilstand søgte jeg at trøste disse Capitainer saa godt som muligt, og lod under 2. September trykke nogle Cir- culairer, som blev sendt til alle sig, i det mig allernaadigst anbe- troede. Consulat, befindende danske Capitainer. Da det under saadanne Omstændigheder altid har været Brug, at Regieringen underholdt Mandskabet af de under Embargo lig- gende Skibe, og da endeel af Capitainerne allerede havde skrevet til mig, at de snart vilde have Mangel paa Proviant, saa havde jeg Dagen tilforn tilskrevet Chargé cTAffaires Rist og bedet ham op- give Ansøgning til Regjeringen om at de danske Søfolk maatte blive beköstiget paa samme Maade som i Aaret 1801. Herr Rist havde ogsaa den Godhed at gjøre dette og fik til Svar, at man vilde sørge derfor.« Vi vide alle Sagernes videre Forløb. I Danmark-Norge var man ikke i mindste Maade forberedt paa et Forsvar imod et engelsk An- greb. Forhandlingernes Vej viste sig ufarbar, og Vaabnene tog fat, hvor Ordene slap. Efter et kort, men ødelæggende Bombardement maatte København kapitulere den 7. September. Englænderne fik ifølge Kapitulationsdokumentets ni Paragrafer Ret til straks at besætte Citadellet og Holmene med Orlogsværftet; alle Krigsfartøjer tillige- med alle de den danske Stat tilhørende Skibsudrustningsgenstande, skulde overgives til den højstkommanderende engelske Officer. Saa- snart Skibene var udbragt fra Staden — eller i al Fald seks Uger efter Kapitulationens Afslutning — skulde de engelske Tropper igen ind-