Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage

År: 1919

Serie: Danmarks Søfart og Søhandel I

Forlag: Nyt Nordisk Forlag

Sted: København

Sider: 782

UDK: 382

Af dette værk er trykt som luksusudgave 300 nummerede eksemplarer

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 791 Forrige Næste
7i8 SCHAFF ALITZKY DE MUCKADELL VIII skibes. Alle Fjendtligheder skulde straks ophøre saasnart Kapitu- lationen traadte i Kraft. Danmark-Norges Orlogsflaade — 17 Linieskibe, 12 Fregatter, 8 Brigger og en Mængde Smaafartøjer — Landets Glæde og Stolt- hed, afsejlede under engelsk Flag den 20. Oktober 1807, for aldrig mere at vende tilbage. 3. Handelsflaadens Skæbne. Naar man fordyber sig i Arkivernes støvede Papirer, naar man vender Avisernes gulnede Blade fra 1807 — hvad enten det nu er den værdige »Danske Statstidende«, »Københavns Adresseavis« eller den ikke saa lidt livligere »Nyeste Skilderi af København«, — da føler man først ret for Alvor Folkets Harme og Sorg over det engelske Overfald. Det var ikke alene Englands — fra vort Synspunkt saa troløse — Opførsel, der voldte Sorgen og Harmen; ej heller alene, at nu stod Krigen for Døren med al dens Usikkerhed; men det var først og frem- mest Tabet af Orlogsflaaden, som prægede det danske Folks Følelser i denne sørgelige Stund. Den danske Orlogsflaade spillede nemlig en ganske særegen Rolle for vort Folk og vort Land, idet den altid havde været fuldt ud na- tional. Dansk Kommando havde raadet paa Flaaden fra Arilds Tid og havde hævdet sin Plads, selv i vort Fædrelands aller mest tyske Pe- riode — ja, Flaaden var som en Levendegørelse af alt, hvad Nationen følte sig stolt over; thi Navne som Niels Juels, Sehesteds, Torden- skjolds og Hvitfeldts glemtes lige saa lidt dengang som nu i Danmark eller i Norge. I Flaaden saa Nationen sit bedste Værn og var stolt af at eje den, fulgte med Interesse dens Udvikling og ventede sig nye Bedrifter af den. Derfor var Sorgen hin Oktoberdag i Ulykkesaaret 1807 uhyre og næsten uden Grænse; det var ikke det materielle Tab alene, der smertede, det var større Værdier, der var gaaet tabt, saaledes