Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage
År: 1919
Serie: Danmarks Søfart og Søhandel I
Forlag: Nyt Nordisk Forlag
Sted: København
Sider: 782
UDK: 382
Af dette værk er trykt som luksusudgave 300 nummerede eksemplarer
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
VIII HANDELSFLAADENS SKÆBNE 719
at hele Folket følte sig ramt, ja, følte sin Tro paa Fremtiden ligesom
rystet. Og i Sorgens Fylde er det for os, som om man næsten glemte
de Tab, der blev tilføjet — eller vilde blive tilføjet — Koffardiflaaden.
Dennes Tab var desværre ogsaa store og smertelige, men dog hel-
digvis ikke saa store som Orlogsflaadens; thi denne blev jo praktisk
talt udslettet. Naar Folket ikke gav sin Sorg og Bekymring over
Koffardiflaadens Tab saa stærke Udtryk, saa laa det selvfølgelig i denne
Omstændighed, men ogsaa for en stor Del i, at Tabene ikke meldte
sig straks, først lidt efter lidt indløb Jobsposterne fra Europas for-
skellige Havne. Almenheden gribes selvfølgelig mere af, hvad der
foregaar lige for Hvermands Øje end af, hvad der kun skimtes i det
fjerne.
Naar vi i det følgende vil søge at opgøre Koffardiflaadens Tab, da
er det naturligt først at gøre Rede for dens Størrelse ved Katastro-
fens Indtræden.
Den dansk-norske Handelsflaade, der i de forløbne Aar havde
hjemført saa store Rigdomme, var i Forhold til Monarkiets Størrelse
talmæssig set ret betydelig. I omstaaende Tabel I findes dens
Skibsantal, Drægtighed og Bemanding angivet for Aarene fra 1806
til 1811,— altsaa fra Aaret før Krigsudbruddet og et langt Stykke ind
i Krigen, og man vil heraf se, at det egentlige Danmark og Hertug-
dømmerne besad næsten lige store Handelsflader; medens Norge
besad næsten det dobbelte Antal Skibe i Forhold til hver af disse
førstnævnte. Inden for hele Klonarkict vil man stter se, hvilken førende
Rolle København spillede; de virkelig store Skibe hørte væsentlig
hjemme her, ligesom Byen ogsaa. besad langt den største Handelsflaade
af alle Byerne. Ganske vist bestod den københavnske Handelsflaade af
et ringere Skibsantal end samtlige andre, danske Byers tilsammen, men
i Drægtighed var den en tre til fire Gange saa stor. Ingen af de norske
Byer kom den paa Siden, — den nærmest kommende ejede kun ca. en
Tredjedel af den københavnske Handelsflaade, og selv Flensborg, der
uden for Monarkiet kom den nærmest, besad kun 50 % af dens Drægtig-
hed. Selve Byernes Handelsflader vil i øvrigt fremgaa af Tabel II.
Som man vil se, frembyder det egentlige Danmark og Hertug-
dømmerne et helt andet Billede end Norge. I Danmark var der