Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage
År: 1919
Serie: Danmarks Søfart og Søhandel I
Forlag: Nyt Nordisk Forlag
Sted: København
Sider: 782
UDK: 382
Af dette værk er trykt som luksusudgave 300 nummerede eksemplarer
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
VIII HANDELSFLAADENS SKÆBNE
udbruddet søgte neutral eller allieret Havn. Mange havde selv spo-
ret den kommende Uro og var af egen Tilskyndelse blevet i Havn;
thi Datidens Skibsførere og Konsuler maatte følge opmærksomt med
i Udenrigspolitiken og ofte selv raade for deres Skæbne. Der var den
Gang ingen venlige og hjælpsomme Radiobølger, som varede dem
mod Fare, og deres eneste Trøst var, at de fjendtlige Kryssere ofte
vidste endnu daarligere Besked om Sagernes Stilling, end de selv.
Om man nu vil regne disse i fremmede Havne oplagte Skibe for
tabte for Landet eller ej, er et Spørgsmaal for sig. I Tabellen har
Kommercekollegiet aabenbart ikke regnet dem for tabte; thi de havde
jo Muligheden for at vende tilbage til Danmark. Denne Betragtnings-
maade er vel ogsaa den naturligste; thi ganske vist herskede England
paa Havet, men ikke i saa stor Udstrækning, at al Kystfart kunde hin-
dres, eller et Skib bemandet med raske Søfolk ikke kunde slippe hjem.
Under Krigens videre Forløb gik da ogsaa mange af vore Skibe hjem,
andre gik regulært paa Æventyr for egen Regning, medens atter andre
tjente gode Penge i den saakaldte Cabotagefart (Kystfart).
Et levende Billede af Vanskelighederne ved Handelen og Søfarten
paa de Tider, faar vi af nedenstaaende Brev fra den bekendte Køb-
mand Nils Moe i Kristianssand, prøjsisk Konsul, en stor Original og
senere en stor Kaperreder.
»1807 begyndte haardt med Storm og kontraire Vinde for Sø-
farten; et Skib fik Skade, kom sjunken tilbage! tre opholdt saa længe
at deres Ladninger Fisk blev bedærvede, fik ej saameget for alle
Ladninger som kunde betale Udgifterne. Vores Trælasthandel fik
et haardt Knæk ved Aabningen af Memels Havn. Jeg ekspederede
ud til St. Croix mit nye Skib, »Nils & Belle« og »Tornebusken«, 120
og 113 Commercelæster med Part Ladninger. Mit Skib »Harmo-
nien« gik fra Irland til St. Ubes at lade Salt; kunde ikke faa Salt
her; gik til Torrevezchia, kjøbte Ladning der og trasserede paa mine
Commitionæres i London. Mit Skib »Godt Nyt« fik Skade i Skot-
land, fortærede dobbelt sin Fragt, kom med Salt & c. for min Reg-
ning, gik til Kønigsberg, maatte løbe derfra, gik til Riga, hvor La-
sten blev solgt og næsten fortæret. Dette Skib med nok et »Bor-
geren« kaldet, som kom fra Stockholm, begge med gode Fragter,