Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage
År: 1919
Serie: Danmarks Søfart og Søhandel I
Forlag: Nyt Nordisk Forlag
Sted: København
Sider: 782
UDK: 382
Af dette værk er trykt som luksusudgave 300 nummerede eksemplarer
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
726 SCHAFFALITZKY DE MUCKADELL VIII
velbeholdne hjem med rige Ladninger lige inden Krigsudbruddet.
Det var Held i Uheld.
Hvorledes det gik de øvrige Rederier, der beskæftigede sig med
den oversøiske Fart, er det desværre ikke muligt at opgive; — sand-
synligvis har Forholdet været som for det »asiatiske Kompagni«, da
Farten og de øvrige Omstændigheder var ens. Ogsaa her var Lyk-
ken omskiftelig, — saaledes fik Agent Duntzfeld i September en rig
Ostindiefarer hjem til norsk Havn, og i sidste Øjeblik bjærgede fire Skibe
fra St. Croix sig ind, ligeledes til Norge. En anden dansk Ostindie-
farer paa 16 Kanoner og med 80 Mands Besætning, der var paa Vejen
hjem fra Batavia, stødte under Vejs til en engelsk Konvoi. I Konvoien
anede man lige saa lidt som om Bord paa Ostindiefareren, at Krigen
var brudt ud, indtil en engelsk Kaper overbragte Meddelelsen. Re-
sultatet heraf blev selvfølgelig den danske Ostindiefarers Opbrin-
gelse og senere Prisedømmelse i Plymouth i September 1807.
Heldigere var Ostindiefareren »Kronprins Frederik«, Kaptajn
Ogilvie, der i Marts 1808 afgik fra Batavia med en Ladning til Værdi
af omtrent 440,000 Rdlr. (hvoraf Kaptajnen selv ejede ca. en Fjerdedel).
Den bjærgede sig ind til Bergen og solgte der Ladningen; men da
Skibet derefter vilde prøve paa at naa København i Marts 1809 nied
en Ladning norske Produkter, blev det opbragt ud for Arendal af en
engelsk Fregat.
Naar vi dernæst vil forsøge paa at opgøre, hvad Danmark-Norge
mistede af Skibe efter Katastrofen, da leverer Kommercekollegiets
Skrivelser i Rigsarkivet os tilstrækkelig Materiale til at besvare Spørgs-
maalet med Tal.
I Tabel I er saaledes Handelsflaadernes Størrelse angivet for
Aarene 1806—11 og man vil deraf dels se, at Tabet ikke var saa stort,
som man skulde vente, dels at det ikke meldte sig straks efter Aaret
1807 i hele sin Udstrækning, men fortsattes i de følgende Aar. Ved
at føre Tabellen saa langt frem som til 1811, ser vi, i hvor mange Aar
Tabene meldte sig for endelig at overfløjes af Tilgangen.
Naar Tabet ikke var saa stort, som man skulde tro, hidrører dette
fra, at saa mange af vore Skibe straks efter Meddelelsen om Krigs-