Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage

År: 1919

Serie: Danmarks Søfart og Søhandel I

Forlag: Nyt Nordisk Forlag

Sted: København

Sider: 782

UDK: 382

Af dette værk er trykt som luksusudgave 300 nummerede eksemplarer

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 791 Forrige Næste
VIII HAN DELSF LA ADEN S SKÆBNE den kommer ikke (skjønt jeg maa opgive alt Haab, og anse den med de andre, som Offer til Nederdrægtigheden). Dette Skib, der var udisputeret det smukkeste og bedste Skib i Norge, var af Verdi med Skrog, Fragt og medhavende Gods for mig i det mindste 42,000 Rdlr. Summa Summarum af Søulvene opsluget fra mig 105,000 Rdlr. Da dette ikke blev færdig til Trykken den 23., saa maa jeg desværre endvidere bekjendtgjøre, at mit skjønne og kostbare Skib »Nils & Belle«, efter circa 40 Dages Seilads fra St. Croix den 18. September udenfor Næsset blev anholdt af et engelsk Orlogsskib og gjort til Prise. Captajnen med 8 Mand tagen ombord paa Orlogs- skibet og en Løjtnant og 14 Mand Engelske tog mit Skib & c. i Pos- sesion og seilede til Yarmouth med deres Rov, og hvorved Landet og jeg i Fællesskab taber over to Tønder Guld. Kunde jeg ved disse kostbare Eiendommes Tab se Enden paa Ulykken, skal jeg søge at forglemme de vare mine.« Den 24. October 1807. Nils Moe. Det største direkte Tab, som Danmark-Norge led ved Krigsud- bruddet, foraarsagedes af, at saa mange af vore Skibe, uagtet Forhol- dene var saa urolige, var forblevne i engelske Havne. Omtrent 300 Skibe — med næsten 3000 Mands Besætning — blev herved gjort til Prise. Dette var et virkelig alvorligt Tab, hvis Følger mærkedes i vide Krese af vort Folk ikke mindst fordi at 3000 Søfolk herved blev fangne. Den engelske Regering vilde ikke give dem fri, men benyt- tede dem til Udveksling under Krigens senere Forløb. Mandskabet maatte derfor vandre »i Prisonen« — d. v. s. om Bord i de berygtede Prisonskibe. Officererne fra alle disse mange opbragte Skibe blev ej heller for godt behandlede, skønt dog noget bedre end deres stakkels Folk. — Den engelske Regering tillod dem at tage Ophold »paa Parol« i forskellige mindre Byer; men de Underholdspenge, der tilstodes dem, var kun knappe og langtfra tilstrækkelige. Konsul Wolff i London gjorde her et stort Arbejde for at forbedre deres Kaar, men den engelske Regering var overordentlig afvisende. Et af de Steder, hvor de dansk-norske Krigsfanger blev samlede,