Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage

SCHAFFALITZKY DE MUCKADELL VIII var Byen Reading i Berkshire, en lille By paa 10—12,000 Indbyg- gere og ca. 10 danske Mil fra London. Her var snart en lille Koloni af danske Søofficerer, Ostindiefarerkaptajner og almindelige Koffardi- kaptajner med deres Styrmænd. Underholdspengene var kun 2 sh. daglig pr. Skibsfører, i72 sh. for »Chiefmates«, medens »every other person« maatte klare sig med 1 Shilling pr. Dag. Ostindiefarerkap- tajnerne og Søofficererne fik dog noget højere Underholdsbidrag. Denne ringe Sum skulde slaa til baade til Kost og Logis samt Klæ- der og Vask, saa enhver kan se, at det knap nok var til Opretholdelse af Livet; hertil kom saa Fangenskabets trykkende Følelse, Mangel paa Efterretninger fra Hjemmet og muligvis personlig Ruin ved Be- slaglæggelsen. — Det var haarde Dage for vore Landsmænd, skønt de ganske vist i Henhold til deres »Parol« kunde gaa frit rundt i Byen indtil Solnedgang. Medens alle de i Storbritannien liggende Skibe blev Priser, bjærgede, som før omtalt, en Mængde Skibe sig ind i allierede eller neutrale Havne. Det var ikke smaa Tal, det her drejede sig om, og der rørte sig et livlig og broget dansk-norsk Liv i mangen solstegt Middelhavsby. Højst paa Listen over de Havne, der saaledes gav vore Landsmænd Ly, kommer de hollandske, hvor der til Tider laa op imod en 300 dansk-norske Skibe. Det var et Lyspunkt for mangen ængstet dansk Skibsreder. De hollandske Havne laa jo ogsaa nær ved Danmark, og det har vel væsentlig været mindre Skibe, der søgte derind. Fra Kon- sulaterne i de øvrige europæiske Havne ved vi, at der ogsaa i dem var mange dansk-norske Skibe forsamlede. Eksempelvis laa der i Bordeaux i Begyndelsen af 1808 over 100 Skibe, i Malaga 16, i Algeziras 28, i Livorno 30, i Palermo 3 og i Triest 13 — kort at melde, der var ikke mange europæiske Havnebyer, hvor ikke Danne- brog vajede, og hvor der ikke var en lille Koloni af vore Landsmænd. Naar saa mange af vore dansk-norske Skibe havde søgt Havn, var det jo ikke for at forblive der under hele Krigen, — tværtimod vilde de alle gerne hjem, hvis Lejlighed dertil gaves. Dette stødte foreløbig paa store Vanskeligheder. Saa snart Krigen var en Kendsgerning, meddelte Kommercekollegiet