VIII HANDELSFLAADENS SKÆBNE 731
under 22. August 1807 alle vore Konsuler — samt Stiftamtmændene
i Norge — den engelske Flaades Ankomst til vore Farvande og den
deraf for Søfarten opstaaende Fare. Kollegiet opfordrede efter Kon-
gens Ordre alle vore Skibe til at søge — og foreløbig forblive — i neu-
trale eller allierede Havne, endvidere Skipperne til at meddele dem af
Mandskabet, der ønskede at rejse hjem, saadan Tilladelse, samt sørge
for deres Forsyning med Pas. Til Ostindien sendtes Meddelelsen
over Paris for med den franske Regerings Hjælp pr. Krysser eller
pr. Kaper at afsendes til Isle de France eller Bourbon, hvorfra de atter
skulde bringes videre. Det var en lang og usikker Vej, inden de naaede
frem, og Resultaterne se vi da ogsaa ved Opbringeisen af det »asia-
tiske Kompagnis« Skibe.
Senere gik Kongen imidlertid skarpere til Værks og forbød kategorisk
Skibene at gaa til Søs, ligesom det blev en Pligt for hver vaabenfør
Mand at rejse hjem. Den 24. Juni 1808 tillod Kongen dog Skipperne
paa de i Udlandet oplagte Skibe »at lade en eller tvende af Skibenes
til Vlissingen beordrede Mandskaber, forblive paa Skibene til disses
Bevogtning, dog at dertil stedse vælges de Folk, som i øvrigt er mindst
duelige til anden Søtjeneste.«
I Løbet af 1808 blev det dog Skibene tilladt at sejle hjem, men
kun mod Opfyldelse af visse Betingelser, saasom Revers fra Skipperen
paa, at han virkelig vilde sejle hjem, Erklæring over for Konsulen om
Ladningens Beskaffenhed o. 1.
Mange af vore Landsmænd og mange af vore Skibe vendte paa
denne Maade hjem, og her var der god Brug for dem. Thi medens
de havde været borte, havde Danmark tømret sig et Forsvar og lært
sig at bruge det. Om Bord i Kanonbaadene var der Brug for enhver
dansk eller norsk Næve, ikke mindst naar Næven førtes af en Sømand.