Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage
År: 1919
Serie: Danmarks Søfart og Søhandel I
Forlag: Nyt Nordisk Forlag
Sted: København
Sider: 782
UDK: 382
Af dette værk er trykt som luksusudgave 300 nummerede eksemplarer
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
748 THOMAS B. BANG IX
thi Pengene til dets Bygning og Udsmykning var taget af Tolden, og
den var de danske Skibe jo fri for. Og ikke nok med, at de kolossale
Omkostninger til Kronborgs Bygning blev udredet af Tolden; af denne
underholdtes ogsaa den betydelige Krigsstyrke, der til Stadighed laa her
for om fornødent at holde Justits blandt de fremmede Skibe og Søfolk.
Var Misfornøjelsen med Øresundstoldens Afkrævning allerede
stor under Frederik II, saa steg den under Christian IV's undertiden
rent hensynsløse Udnyttelse af denne Indtægtskilde til en hidtil ukendt
Højde. Under Kalmarkrigen forhøjedes Tolden saa betydeligt, at
Nederlænderne endogsaa paatænkte at lade deres Varer føre til Lands
fra Hamborg til Lybæk for at undgaa det trykkende Paalæg. Og værre
blev det, efter at Christian IV 's ulykkelige Deltagelse i Trediveaars-
krigen havde kastet Danmark ind i økonomiske Vanskeligheder, som
det viste sig næsten umuligt at rede sig ud af. Snart forhøjedes den
hele Række af Toldsatser, snart er det blot enkelte Varer eller enkelte
Byers Skibe, hvis Told forhøjes; men Hovedtrækket i Udviklingen er
en stadig Stigning, selv om Kongen undertiden, tvungen af Forestil-
linger fra de fremmede Magter, maa gaa med til mindre Nedsættelser.
Men disse stadig stigende Indtægter blev rigtignok i det lange Løb
dyrt købte. I Nederlandene begyndte paa denne Tid Røster at hæve
sig om Havenes Frihed, og snart begyndte man at tale om, at Opkræv-
ningen af Øresundstolden i Virkeligheden stred mod al Folkeret, var
et Overgreb, som man om fornødent med Magt burde skride ind imod,
og i saa Henseende mødtes Statsretslærernes Teorier i skøn Enighed
med Købmændenes praktiske Ønsker. Og ganske af sig selv dreves
herved den nederlandske Stat over i Forbund med Danmarks stadige
Modstander, Sverige.
I Aaret 1640 sluttede de to Stater et Forbund, der vel ikke udtryk-
kelig var rettet mod Danmark, men hvis hele Karakter dog viser, at
Maalet var den fuldstændige Frihed for Øresundstolden. Tvunget
af dette Tryk nedsatte Christian IV atter Tolden, men Misstemningen
vedblev at bestaa og skulde snart faa alvorlige Følger. Spændingen mel-
lem Danmark og Sverige steg stadig; den Toldfrihed, sidstnævnte
Land havde, gavnede det ikke saa meget som ønsket, og man fandt
snart paa at hjælpe lidt derpaa ved mindre fine Midler. Det blev efter-