Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage

År: 1919

Serie: Danmarks Søfart og Søhandel I

Forlag: Nyt Nordisk Forlag

Sted: København

Sider: 782

UDK: 382

Af dette værk er trykt som luksusudgave 300 nummerede eksemplarer

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 791 Forrige Næste
748 THOMAS B. BANG IX thi Pengene til dets Bygning og Udsmykning var taget af Tolden, og den var de danske Skibe jo fri for. Og ikke nok med, at de kolossale Omkostninger til Kronborgs Bygning blev udredet af Tolden; af denne underholdtes ogsaa den betydelige Krigsstyrke, der til Stadighed laa her for om fornødent at holde Justits blandt de fremmede Skibe og Søfolk. Var Misfornøjelsen med Øresundstoldens Afkrævning allerede stor under Frederik II, saa steg den under Christian IV's undertiden rent hensynsløse Udnyttelse af denne Indtægtskilde til en hidtil ukendt Højde. Under Kalmarkrigen forhøjedes Tolden saa betydeligt, at Nederlænderne endogsaa paatænkte at lade deres Varer føre til Lands fra Hamborg til Lybæk for at undgaa det trykkende Paalæg. Og værre blev det, efter at Christian IV 's ulykkelige Deltagelse i Trediveaars- krigen havde kastet Danmark ind i økonomiske Vanskeligheder, som det viste sig næsten umuligt at rede sig ud af. Snart forhøjedes den hele Række af Toldsatser, snart er det blot enkelte Varer eller enkelte Byers Skibe, hvis Told forhøjes; men Hovedtrækket i Udviklingen er en stadig Stigning, selv om Kongen undertiden, tvungen af Forestil- linger fra de fremmede Magter, maa gaa med til mindre Nedsættelser. Men disse stadig stigende Indtægter blev rigtignok i det lange Løb dyrt købte. I Nederlandene begyndte paa denne Tid Røster at hæve sig om Havenes Frihed, og snart begyndte man at tale om, at Opkræv- ningen af Øresundstolden i Virkeligheden stred mod al Folkeret, var et Overgreb, som man om fornødent med Magt burde skride ind imod, og i saa Henseende mødtes Statsretslærernes Teorier i skøn Enighed med Købmændenes praktiske Ønsker. Og ganske af sig selv dreves herved den nederlandske Stat over i Forbund med Danmarks stadige Modstander, Sverige. I Aaret 1640 sluttede de to Stater et Forbund, der vel ikke udtryk- kelig var rettet mod Danmark, men hvis hele Karakter dog viser, at Maalet var den fuldstændige Frihed for Øresundstolden. Tvunget af dette Tryk nedsatte Christian IV atter Tolden, men Misstemningen vedblev at bestaa og skulde snart faa alvorlige Følger. Spændingen mel- lem Danmark og Sverige steg stadig; den Toldfrihed, sidstnævnte Land havde, gavnede det ikke saa meget som ønsket, og man fandt snart paa at hjælpe lidt derpaa ved mindre fine Midler. Det blev efter-