Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage

IX ØRESUNDSTOLDEN 747 nøj else hos Europas vestlige Stater, brugt som det blev med fast Haand af de kraftige Fyrster Frederik II og Christian IV. Saaledes kan det nævnes, at da den spanske Konge Philip II i 1570erne arbejdede paa Nederlændernes Undertvingelse og Krigen med England, var der Planer oppe om at erobre Helsingør og Helsingborg og derved blive Herre over Sundet. Det hele løb ud i Sandet, og i Almindelighed var det den danske Konge, der var den stærkeste i de Tvistigheder, der kunde opstaa, naar man søgte at rokke ved hans Herredømme over Øresund. Saaledes da Lybækkerne dristede sig i 1582 til at klage til Kejseren over Kongens Toldopkrævning; til Straf bestemte Fre- derik II, at de skulde betale dobbelt saa høj Told som tidligere. Snart efter blev den dog atter sat paa den gamle Fod. Nogle faa Aar senere maatte Nederlænderne holde for; de havde tilbageholdt en dansk Gesandt, men til Gengæld blev alle nederlandske Skibe standsede i Helsingør, indtil Gesandten var frigivet. Af saadanne Eksempler kunde nævnes mange, og i det hele maa Frederik 11.s og Christian IV.s første Tid sikkert regnes for Øresundstoldens gyldne Periode. De store Summer, Øresundstolden hvert Aar indbragte, kom til at indtage en Særstilling i Rigets Finanshusholdning, idet de gik di- rekte ind i »Kongens eget Kammer«, det vil sige, Kongen havde fri Raadighed over deres Anvendelse. Dette forhindrede dog ikke, at store Summer af dem blev anvendt til Rigets almindelige bedste; under Syvaarskrigen forstrakte Kongen jævnligt Statskassen med store Be- løb, og faa Aar efter tog han, saa at sige for Øresundstoldens Reg- ning, fat paa et af vort Lands største og smukkeste Bygningsværker, som Tiden tilmed har ladet saa nogenlunde i Behold. Det gamle Slot Krogen kunde i Længden ikke svare til sin Stilling som Vagt ved Ind- løbet til Østersøen, og 1574 paabegyndtes Bygningen af det nye Slot, der fra 1577 under Bøde af en Okse skulde kaldes Kronborg. Om- trent ti Aar stod Byggearbejdet paa, og endnu i lange Tider vedblev man at forbedre og pynte paa Slottet, men da havde Norden ogsaa faaet en Bygning, hvis Mage ikke tidligere var set, og hvis Ry med de fremmede Søfolk blev bragt vidt om Lande. Med berettiget Stolt- hed omtalte Frederik II da ogsaa dette pragtfulde Bygningsværk, der som det hed, ikke havde kostet Landets egne Børn en eneste Hvid;