Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage

År: 1919

Serie: Danmarks Søfart og Søhandel I

Forlag: Nyt Nordisk Forlag

Sted: København

Sider: 782

UDK: 382

Af dette værk er trykt som luksusudgave 300 nummerede eksemplarer

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 791 Forrige Næste
746 THOMAS B. BANG IX saaledes at de ballastede Skibe slap fri, og Toldafgifterne paalagdes med forskellige Satser paa de enkelte Varer, men den blev dog stadig af stor fiskal Betydning og indbragte i Resten af Frederik II.s Tid i Gennemsnit omkr. 50,000 Dir. aarlig eller langt over Halvdelen af den samlede Øresundstold. Aaret 1570 bragte Freden i Stettin, der fastslog Toldfriheden for svenske Skibe. Man kunde nu vente, at Øresundstolden paa denne Maade vilde give Sverige en Fordel i Konkurrencen over for den frem- mede Skibsfart; men var det end teoretisk Tilfældet, betød det dog kun lidt praktisk, da den svenske Handelsflaade kun var lille, og Varer til og fra Sverige paa fremmede Skibe stadig var toldpligtige. Intet Under da, at man i Sverige ønskede at slippe uden om denne ubehagelige Hæmsko paa Handelen, og Midlet laa lige for. Ved Gøta- elvens Munding havde Sverige en om end kun ringe Kyststrækning ud til Kattegat. Kunde man her anlægge en Handelsstad; vilde frem- mede Skibe kunne handle paa Sverige uden at passere Øresund. I 1608 udstedte da den driftige Kong Karl IX Privilegier for det ny- anlagte Gøteborg, der betegnende nok delvis blev befolket med hol- landske Nybyggere, og som fik udstrakte Handelsrettigheder, der aabenbart var rettet mod Danmark. Snart begyndte da ogsaa Hollæn- derne at føre deres Varer til Gøteborg, hvor de blev solgt og derefter ført videre gennem Sundet som toldfri svensk Ejendom. Med Ro kunde den unge krigslystne Christian IV imidlertid ikke finde sig i dette »Overgreb«. 1611 udbrød Kalmarkrigen, hvor Kongens Pla- ner for en stor Del gik ud paa at tilintetgøre den Fare, der truede hans Højhed over Østersøen, eller rettere den økonomiske Fordel, han havde af Sejladsen dertil gennem Sund og Bælt. Ved Freden blev dog Sve- riges Toldfrihed anerkendt, og kun en forbigaaende Fordel havde Danmark ved, at vi en kortere Aarrække kunde holde Gøteborg og Omegn besat, indtil Krigsskadeserstatningen var betalt. Under en Strid i 1623 benyttede Christian IV atter Sundtolden som et politisk Kampmiddel mod Naboriget, idet han paalagde Sverige samme Told som andre Nationer, men Aaret efter ophævedes atter dette Paalæg. Var Danmarks Herredømme over Øresund saaledes en stadig Kilde til Strid med Sverige, var det i lige saa høj Grad en Kilde til Misfor-