Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage
År: 1919
Serie: Danmarks Søfart og Søhandel I
Forlag: Nyt Nordisk Forlag
Sted: København
Sider: 782
UDK: 382
Af dette værk er trykt som luksusudgave 300 nummerede eksemplarer
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
746 THOMAS B. BANG IX
saaledes at de ballastede Skibe slap fri, og Toldafgifterne paalagdes
med forskellige Satser paa de enkelte Varer, men den blev dog stadig
af stor fiskal Betydning og indbragte i Resten af Frederik II.s Tid i
Gennemsnit omkr. 50,000 Dir. aarlig eller langt over Halvdelen af
den samlede Øresundstold.
Aaret 1570 bragte Freden i Stettin, der fastslog Toldfriheden for
svenske Skibe. Man kunde nu vente, at Øresundstolden paa denne
Maade vilde give Sverige en Fordel i Konkurrencen over for den frem-
mede Skibsfart; men var det end teoretisk Tilfældet, betød det dog
kun lidt praktisk, da den svenske Handelsflaade kun var lille, og Varer
til og fra Sverige paa fremmede Skibe stadig var toldpligtige.
Intet Under da, at man i Sverige ønskede at slippe uden om denne
ubehagelige Hæmsko paa Handelen, og Midlet laa lige for. Ved Gøta-
elvens Munding havde Sverige en om end kun ringe Kyststrækning
ud til Kattegat. Kunde man her anlægge en Handelsstad; vilde frem-
mede Skibe kunne handle paa Sverige uden at passere Øresund. I
1608 udstedte da den driftige Kong Karl IX Privilegier for det ny-
anlagte Gøteborg, der betegnende nok delvis blev befolket med hol-
landske Nybyggere, og som fik udstrakte Handelsrettigheder, der
aabenbart var rettet mod Danmark. Snart begyndte da ogsaa Hollæn-
derne at føre deres Varer til Gøteborg, hvor de blev solgt og derefter
ført videre gennem Sundet som toldfri svensk Ejendom. Med Ro
kunde den unge krigslystne Christian IV imidlertid ikke finde sig i
dette »Overgreb«. 1611 udbrød Kalmarkrigen, hvor Kongens Pla-
ner for en stor Del gik ud paa at tilintetgøre den Fare, der truede hans
Højhed over Østersøen, eller rettere den økonomiske Fordel, han havde
af Sejladsen dertil gennem Sund og Bælt. Ved Freden blev dog Sve-
riges Toldfrihed anerkendt, og kun en forbigaaende Fordel havde
Danmark ved, at vi en kortere Aarrække kunde holde Gøteborg og
Omegn besat, indtil Krigsskadeserstatningen var betalt. Under en
Strid i 1623 benyttede Christian IV atter Sundtolden som et politisk
Kampmiddel mod Naboriget, idet han paalagde Sverige samme Told
som andre Nationer, men Aaret efter ophævedes atter dette Paalæg.
Var Danmarks Herredømme over Øresund saaledes en stadig Kilde
til Strid med Sverige, var det i lige saa høj Grad en Kilde til Misfor-