Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage

THOMAS B. BANG IX lænderne forpligtede sig til hvert Aar at udbetale 140,000 Dir. og til Gengæld være fritaget for Toldafgifter i Sundet, hvad enten de havde eget eller fremmed Gods inde. En saadan Afløsning skulde synes at være til Fordel for alle Parter; men i Sverige rasede man, de enkelte nederlandske Skibe var jo nu næsten at betragte som toldfri. Heller ikke i Nederlandene var man ret tilfreds med Afløsningen, saa fire Aar efter dens Indførelse blev den ophævet, og ved Recissionstraktaten vendte man tilbage til Forholdene, som de var før 1649. Snart efter fulgte de ulykkelige Svenskekrige, der for bestandig skilte Danmark ved de Øst for Sundet liggende Provinser og saaledes gjorde en Ende paa vort Eneherredømme over Øresund. Under selve Krigen, da Kronborg vai kommet i Svenskernes Hænder og hele Sjæl- land var besat af dem, var der naturligvis ikke Tale om Opkrævning af Told fra dansk Side, og fra August 1658 og til 1660 maatte vi endog finde os i, at Svenskerne overtog Rollen som Toldopkrævere. Men den ydmygende Fred i 1658 bragte dog ikke nogen væsentlig Ændring i hele Sundtoldspørgsmaalet. Svenske Skibe var jo i Forvejen told- fri, og den Fuldstændiggørelse af Privilegierne, de nu fik, nemlig at ogsaa fremmed Gods paa svenske Skibe blev fritaget for Toldafgift, betød forholdsvis kun lidt. Og vor Ret til at opkræve Told af andre Nationers Skibe beholdt vi, maaske er den endogsaa faldet godt i Traad med Sveriges hele Politik; thi naar de havde Frihed derfor, betød Øre- sundstolden et Plus i Konkurrencen for den stadig voksende svenske Skibsfart. Og paa en ejendommelig Maade kom det hele Øresunds- spørgsmaal til at virke til Danmarks Gavn. Naar Karl Gustavs Plan om at underlægge sig hele Danmark strandede, kan vi i høj Grad takke Nederlændernes Hjælp derfor; men om end denne blev ydet os i Hen- hold til en tidligere Forbundstraktat, saa er det dog sikkert, at det af- gørende var den Frygt, man i Nederlandene nærede, for at bægge Sun- dets Bredder skulde komme under Sveriges Krone. For den stadig voksende Handel paa Østersøen (af de Skibe, der nu passerede Øre- sund, var de to Trediedele nederlandske), laa der her en Fare, der kunde true med helt at ødelægge Skibsfarten og dermed en Livsnerve i Nederlandenes økonomiske Velfærd; derfor maatte der bringes os Hjælp, og den kom, da Admiral Opdams Flaade i 1658 bragte Køben-