Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage

IX ØRESUNDSTOLDEN 753 havn Undsætning. Øresund, der saa ofte havde bragt os Vanskelig- heder over for Udlandet, reddede denne Gang Danmark som selv- stændig Stat. Den ene af Øresundets Bredder var nu kommet i fremmed Vold, og Danmarks Eneherredømme over denne vigtige Færdselsaare var forbi. Øresundstolden, der var saa nøje knyttet til dette Herredømme, vedblev dog stadig at bestaa, og ejendommeligt nok har den fra nu af i over 150 Aar sin roligste Periode. Ingen alvorlige Forsøg blev gjort paa at berøve os denne Indtægtskilde, og støt og sikkert steg den Aar for Aar ved den stadig voksende Skibsfart paa Østersøen. Men dens symbolske Karakter skiftede fra nu af. Medens den tidligere havde staaet som et, anerkendt eller bestridt, Vidnesbyrd om Dan- marks Højhedsret over Østersøen, blev den nu en Skat, som de sø- farende erlagde, fordi de nu engang havde vænnet sig dertil. Hvorfor det skete, ja, derover tænkte vist kun de færreste, og de, der tænkte, spurgte ikke højt, i alt Fald ikke saa højt, at den danske Regering følte sig forpligtet til at svare. Dermed være dog ikke sagt, at Tolden aldrig var Genstand for Danmarks udenrigspolitiske For- handlinger; atter og atter omtales den, men bestandig er det Detail- spørgsmaal, der ganske lidenskabsløst behandles rent praktisk, og uden at man fra fremmed Side angriber selve Systemet. Men lod man saa- ledes Tolden som Helhed være i Fred, saa var det til Gengæld en natur- lig Forudsætning, at den danske Regering heller ikke ændrede mere end højst nødvendigt i Toldrullen. Pludselige nye Paalæg, som dem, Peder Okse og Christian IV gennemførte, hører fra nu af ganske op, og Christianopeltraktatens Bestemmelser og Toldtarif fra 1645, der, som vi nævnte, blev bragt til Anvendelse over for de fleste Nationer, blev i Virkeligheden staaende helt op til Afløsningen over 200 Aar senere. Selv den bedst affattede Toldrulle vil imidlertid før eller se- nere forældes; nogle Varer forsvinder, og andre kommer til, og derfor maatte Tolden stadig reguleres. Men den Maade, hvorpaa der skulde Danmarks Søfart og Søhandel. 48