Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage

754 THOMAS B. BANG IX gaas frem, kom man ogsaa let overens om ved fredelige Forhandlinger. Ved en Traktat med Nederlandene af 15. Juni 1701, der fulgtes af en lignende med andre søfarende Nationer, blev det fastslaaet, at de Varer, der ikke var specificerede i Toldrullen af 1645, skulde fortoldes med i % af deres Værdi. Denne Bestemmelse, der efter sin strengeste Ordlyd maatte forstaas saaledes, at der i hvert enkelt Tilfælde skulde fastsættes en Pris paa Varen, hvoraf saa en Hundrededel skulde be- tales, kunde selvfølgelig kun gennemføres med stort Besvær og sta- dige Undersøgelser og Beregninger, og man greb derfor fra dansk Side til den langt lettere Fremgangsmaade, hver Gang en ny Vare dukkede op, da straks at beregne Toldsatsen til en Hundrededel af Varens Værdi i Øjeblikket, hvorefter denne Sats blev indført i Told- rullen og brugt i Fremtiden, naar den samme Vare senere skulde for- toldes. Steg Varen saa i Pris, tjente de søfarende, og sank den, blev det til Gavn for den danske Stat. Og som naturligt er, blev det sidste ofte Tilfældet. Mange af de Varer, der først dukkede op som Told- objekter i det 18. Aarhundrede, var oprindelig store Sjældenheder og som saadanne kostbare, men efterhaanden som de blev mere og mere almindelige, sank Prisen paa dem, og da Tolden var fastsat een Gang for alle, kunde den godt stige lige til omtrent en Tiendedel af Værdien. For Kaffen betaltes der saaledes en Told af omkring 2 Øre pr. Pund; men medens denne Told vel kunde være passende paa en Tid, da dette Nydelsesmiddel endnu var kostbart og sjældent, saa var den i Virkeligheden blevet forholdsvis alt for høj i første Halvdel af det 19. Aarhundrede, da man i Gennemsnit maatte beregne Kaffens Værdi til omtrent 50 Øre pr. Pd. Og for en Mængde Farvestoffer og Kemi- kalier kunde den forholdsvise Stigning blive endnu langt større. Skønt Øresundstolden saaledes i henved 200 Aar ikke undergik nogen væsentlig Ændring, hvad Toldsatserne angik, var den i en sta- dig og stærk Stigning paa Grund af den Aar for Aar forøgede Skibs- fart. Men fuldt saa meget betød det, at end ikke Sverige, skønt det havde den ene af Øresundets Bredder inde, kunde bevare sin gennem Aarhundreder hævdvundne og ved de heldige Krige stadig mere præ- ciserede og udvidede Toldfrihed. Vor Deltagelse i den store nordiske