Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage

IX ØRESUNDSTOLDEN 755 Krig er almindelig kendt; i første Omgang gik det os kun daarligt, men i Tiden 1709—20 besatte vi største Delen af Sveriges Besiddelser Syd for Østersøen, og da det derefter kom til Fredsforhandlingerne i Fre- deriksborg, maatte Sverige tilbagekøbe disse Landsdele med Told- friheden baade for sig selv og sine Provinser, saaledes at svenske Skibe fra da af i Sund og Bælt kun skulde behandles som Englændere, Hol- lændere og andre Nationer, der blev behandlet af Danmark paa »mest begunstiget« Maade. Heri laa der ganske vist, at Danmark ikke vil- kaarligt kunde forhøje Toldsatserne for Svenskerne alene, men trods dette betød Sveriges Toldpligtighed overordentlig meget. Muligheden for, at de svenske Skibe skulde benytte deres Toldfrihed til at føre ellers toldpligtige Varer gennem Sundet og derved unddrage den dan- ske Konge den ham tilkommende Afgift, var nu udelukket; men frem- for alt fik Frederiksborgfreden Betydning ved, at fra nu af var praktisk talt alle Skibe, der sejlede gennem Øresund, toldpligtige. Kontrollen kunde derved gøres langt paalideligere, og naar alle Nationer blev ens behandlede, tabte den enkelte uvilkaarligt Interessen for at tage det hele Spørgsmaal om Toldens formentlige Uretmæssighed op til Drøf- telse. I det første Aarhundrede efter 1720 har Øresundstolden da heller ingen Rolle spillet i vore udenrigspolitiske Forhandlinger. Saa meget mere Grund vil der derfor være til her at kaste et Blik paa dens saa at sige indre Historie: dens Betydning for Statens Finansvæsen, dens Opkrævning og de talrige Institutioner, der dukkede op i Hel- singør i Tilknytning hertil. Øresundstolden var som tidligere nævnt allerede fra gammel Tid ikke gaaet direkte ind i Statskassen, men var blevet henlagt til »Kon- gens eget Kammer«, saaledes at den til enhver Tid regerende Konge havde større Raadighed over den, end over Statens øvrige Indtægter. Ved Enevældens Indførelse i 1660 blev dette Forhold bevaret, og den kongelige »Partikulærkasse« overtog nu Indtægten af Øresundstolden. Det var dog ikke hele Tolden, der gik ind i Partikulærkassen. Alle- rede fra gammel Tid var større eller mindre Summer af den blevet anvendt i veldædigt Øjemed, og helt op til Midten af det 19. Aarhun- drede bevaredes denne smukke Skik. Hvert Aar maatte Tolderen til Helsingørs Fattigkasse udbetale flere hundrede Daler, og i 1786 48: