Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage

756 THOMAS B. BANG IX fik man den prisværdige Tanke i større Stil at drive Godgørenhed paa Toldens Regning. I god Overensstemmelse med Oplysningstidens Ideer skulde det nu ske ved Oprettelsen eller rettere Udvidelsen af en alt bestaaende Skole, der fik det klingende Navn »Øresunds Told- kammers Friskole«. Den skulde omfatte 30 Elever, og af disse skulde et større eller mindre Tal, men dog mindst tyve, undervises ganske gratis, og Udgifterne hertil skulde for den væsentligste Dels Vedkom- mende udredes af Tolden. Udførelsen af denne smukke Plan svarede dog ikke til Forventningerne; i tre Aar førte Skolen en hensygnende Tilværelse, og allerede i 1789 lukkede man den. Større Levedyg- tighed havde derimod en anden Hjælp, man ydede de fattige gennem Toldkammeret, men med Hensyn til denne havde man rigtignok og- saa ordnet det saa sindrigt, at det ikke blev Toldkammeret selv, der skulde afholde Udgifterne, men derimod de søfarende, og det tilmed halvt frivilligt. Som vi nedenfor skal se, var Toldkammeret kun aabent om Hverdagene, og det tilmed kun paa bestemte Tider. Kom der nu Skibe, der havde Hast og derfor ikke kunde vente indtil halvandet Døgn paa at blive ekspederet, kunde dette ogsaa ske uden for Kontor- tiden, men derfor skulde der saa ekstra erlægges »1 Speciedaler (o. 4 Kr.) til de fattige, og ej videre«, som det hedder i Traktaten af 1701 med Nederlandene. I en Instruks fra 1729 tales der derimod ikke om nogen bestemt Sum, blot om »en lille Gave« til de fattige. Sikkert har denne Afgift, »Ekstrafattigpenge«, som dens Navn var, givet en anselig aarlig Indtægt, der blev anvendt til Pensioner og Understøt- telser til værdige trængende, i hvert enkelt Tilfælde efter kongelig Resolution. Afgiften bevaredes helt op til Afløsningen 1857 og nævnes atter og atter i Stridsskrifterne mod Øresundstolden som Eksempel paa de uretfærdige Afgifter, hvormed Gennemsejlingen var besværet. En anden Del af Skibsafgifterne var ligeledes paa Forhaand be- stemt til et særligt Formaal nemlig de tidligere omtalte Fyrpenge, der stadig blev opkrævet for sig, uden for de egentlige Skibs- og Vare- afgifter. I 1647 var det som nævnt blevet fastsat, at de gennemsej- lende Skibe, eftersom de var ballastede eller ladede, skulde erlægge 2 eller 4 Daler til Vedligeholdelse af Fyr og Sømærker, men da vi i 1658 havde maattet afstaa Sundets østlige Bred til Sverige, overtog dette