Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage
År: 1919
Serie: Danmarks Søfart og Søhandel I
Forlag: Nyt Nordisk Forlag
Sted: København
Sider: 782
UDK: 382
Af dette værk er trykt som luksusudgave 300 nummerede eksemplarer
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
7Ö2
THOMAS B. BANG
IX
Toldkammeret, til hvilket Skipperen skulde begive sig direkte,
straks naar han var kommet i Land, havde sin bestemte Kontortid,
der allerede fastsattes i Traktaten af 1701 med Nederlandene. Om
Helligdagene var det lukket, og Søgnedage var det aabent 6 å 11 Timer.
Om Vinteren, der regnedes fra Mikkelsdag til Paaske, fra 8 til 11 om
Formiddagen og fra 1 til 4 om Eftermiddagen, medens det om Som-
meren eller fra Paaske til Mikkelsdag var aabent Kl. 6—11 og 1—7.
Ekspeditioner kunde finde Sted uden for disse Tider mod den ovenfor
nævnte Kendelse til de fattige. Det har dog sikkert knebet noget med
Overholdelsen af Kontortiden, der for øvrigt senere gentagne Gange
forlængedes. Allerede 1707 maatte det tilholdes Embedsmændene
at være til Stede, naar Toldkammeret var aabent, og den kongelige
Resolution derom begrunder Forordningen med følgende Hjertesuk:
»Da vi er kommet i Forfaring, hvorledes en Del af vore Betjente paa
Øresunds Toldkammer, naar noget er at forrette, sig samme Steds ikke
saa flittig, som ske burde, skal lade finde, hvorfor og Skipperne under-
tiden vorder henvist at søge dem i deres Huse eller andet Steds for at
vorde ekspederet, hvorved Skipperne mærkelig Ophold tilføjes----«.
I det hele var Klager over langsom Ekspedition meget hyppige; om
der var mere Grund her end andet Steds er dog et Spørgsmaal, og en
Gang udtaler Toldkammeret med Stolthed, at det var berømt i hele
Verden for sin hurtige Ekspedition. Og at det ikke blot var Told-
kammeret, men ogsaa Skipperne selv, der kunde trække Sagernes
Behandling i Langdrag, faar vi et Vidnesbyrd om i nedenstaaende
kongelige Instruktion, der tillige kaster et interessant Strejflys over
hele Fremgangsmaaden ved Toldopkrævningen.
»Da vi med Mishag har fornummet, at en Del Passer især i de
senere Aar fra de østersøiske og andre Steder skal være urigtige, og at
vore Toldbetjente ikke uden Møje og Fortrædelighed skal kunne for-
maa vedkommende Skippere til at udgive deres rigtige Konnosse-
menter og Brevskaber for deraf at erholde sikker Oplysning om Lad-
ningens Kvantitet og Kvalitet, til Toldens rigtige Beregning derefter,
samt at en Del af de fremmede Skippere, endskønt de med Høflighed
begegnes og uagtet dem 4% Dusør af Toldens Beløb allernaadigst
er tilstaaet, ikke destomindre med utilbørlig Opførsel og ved usand-