Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage

År: 1919

Serie: Danmarks Søfart og Søhandel I

Forlag: Nyt Nordisk Forlag

Sted: København

Sider: 782

UDK: 382

Af dette værk er trykt som luksusudgave 300 nummerede eksemplarer

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 791 Forrige Næste
7Ö2 THOMAS B. BANG IX Toldkammeret, til hvilket Skipperen skulde begive sig direkte, straks naar han var kommet i Land, havde sin bestemte Kontortid, der allerede fastsattes i Traktaten af 1701 med Nederlandene. Om Helligdagene var det lukket, og Søgnedage var det aabent 6 å 11 Timer. Om Vinteren, der regnedes fra Mikkelsdag til Paaske, fra 8 til 11 om Formiddagen og fra 1 til 4 om Eftermiddagen, medens det om Som- meren eller fra Paaske til Mikkelsdag var aabent Kl. 6—11 og 1—7. Ekspeditioner kunde finde Sted uden for disse Tider mod den ovenfor nævnte Kendelse til de fattige. Det har dog sikkert knebet noget med Overholdelsen af Kontortiden, der for øvrigt senere gentagne Gange forlængedes. Allerede 1707 maatte det tilholdes Embedsmændene at være til Stede, naar Toldkammeret var aabent, og den kongelige Resolution derom begrunder Forordningen med følgende Hjertesuk: »Da vi er kommet i Forfaring, hvorledes en Del af vore Betjente paa Øresunds Toldkammer, naar noget er at forrette, sig samme Steds ikke saa flittig, som ske burde, skal lade finde, hvorfor og Skipperne under- tiden vorder henvist at søge dem i deres Huse eller andet Steds for at vorde ekspederet, hvorved Skipperne mærkelig Ophold tilføjes----«. I det hele var Klager over langsom Ekspedition meget hyppige; om der var mere Grund her end andet Steds er dog et Spørgsmaal, og en Gang udtaler Toldkammeret med Stolthed, at det var berømt i hele Verden for sin hurtige Ekspedition. Og at det ikke blot var Told- kammeret, men ogsaa Skipperne selv, der kunde trække Sagernes Behandling i Langdrag, faar vi et Vidnesbyrd om i nedenstaaende kongelige Instruktion, der tillige kaster et interessant Strejflys over hele Fremgangsmaaden ved Toldopkrævningen. »Da vi med Mishag har fornummet, at en Del Passer især i de senere Aar fra de østersøiske og andre Steder skal være urigtige, og at vore Toldbetjente ikke uden Møje og Fortrædelighed skal kunne for- maa vedkommende Skippere til at udgive deres rigtige Konnosse- menter og Brevskaber for deraf at erholde sikker Oplysning om Lad- ningens Kvantitet og Kvalitet, til Toldens rigtige Beregning derefter, samt at en Del af de fremmede Skippere, endskønt de med Høflighed begegnes og uagtet dem 4% Dusør af Toldens Beløb allernaadigst er tilstaaet, ikke destomindre med utilbørlig Opførsel og ved usand-