Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage
År: 1919
Serie: Danmarks Søfart og Søhandel I
Forlag: Nyt Nordisk Forlag
Sted: København
Sider: 782
UDK: 382
Af dette værk er trykt som luksusudgave 300 nummerede eksemplarer
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
IX
ØRES UND S TOLDEN
761
Svensk, Tysk eller Engelsk, samt omregnede Angivelserne, saaledes
at man derefter kunde beregne Toldens Størrelse. Til dette ansvars-
fulde Arbejde havde han en Assistent, som han selv skulde lønne,
men som betegnende nok skulde aflægge Embedsed direkte til Kon-
gen. Naar Papirerne saaledes var oversat og Angivelserne omregnet
efter Toldrullen, blev de revideret af en Translatør-Kontrollør, og
derefter traadte en af de to Inspektører til. Deres Bestilling, der sik-
kert ofte var utaknemmelig nok, bestod i at gaa om Bord i Skibene
for at undersøge, om Ladningen svarede til Angivelserne, og i modsat
Fald straks at anmelde det for Direktøren. Viste det sig, at alt var i
Orden, udfærdigede Passkriveren Passet, hvorefter det blev under-
skrevet af Kammerererne sammen med Toldens Opkrævning og en-
delig forseglet med det kongelige Toldsegl, et Arbejde, der udførtes
af en særlig betroet Embedsmand, Stempelforvalteren.
Af disse Embedsmænd blev flere lønnede delvis med Sportler,
Kammerererne opkrævede saaledes til Deling 1 Daler og 7 Sk. og Pas-
skriveren 12 Sk. af hvert Skib. Desuden stod en særlig Indtægtskilde
aaben for Embedsmændene, naar de i Kongens og egen Interesse var
særlig paapasselige, idet den, der angav Gods, som man havde søgt
at smugle igennem, fik tildelt en Belønning. En kongelig Forordning
af 1739 angav den nærmere Fremgangsmaade i saa Tilfælde: Hvis
der i bedragerisk Hensigt var tilbageholdt Varer uden Angivelse,
skulde Inspektøren straks melde det til Direktøren, der i Kamme-
raternes Overværelse skulde protokollere og afgøre Sagen. Hvis det
saa viste sig, at de omhandlede Varer kunde konfiskeres, skulde Byttet
deles saaledes, at de fattige fik Halvdelen og Direktøren en Fjerdedel.
Resten tilfaldt Angiveren, hvad enten det nu var Kammerererne, der
opdagede Bedrageriet ved deres flittige Tilseende og Eksaminering
af Skippernes Søbreve, Passer eller Certifikater, eller Inspektøren,
der gav Oplysning ved Inkvisitionen af Skibene, eller andre, der til-
fældigt havde opdaget det. Inden denne Deling foregik, skulde dog
Tolden til Kronen fradrages. Var derimod Papirerne i Orden, fik
Skipperen en Belønning, idet han fik udbetalt 4% af Tolden kon-
tant, hvorved man gjorde ham personlig interesseret i ikke at forsøge
Bedrageri.