Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage

År: 1919

Serie: Danmarks Søfart og Søhandel I

Forlag: Nyt Nordisk Forlag

Sted: København

Sider: 782

UDK: 382

Af dette værk er trykt som luksusudgave 300 nummerede eksemplarer

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 791 Forrige Næste
7^4 THOMAS B. BANG IX kvemmer han sig da ikke dertil, maa han vente, ej alene at han ikke bliver godtgjort den sædvanlige Førings Dusør, 4%, som allernaa- digst tilstaas de sig efter Traktaternes Bydende redelig angivende og sømmelig opførende Skippere, men og at hans Vare og Skib i en der- til indrettet Bog bliver annoteret, for at have ham en anden Gang under nøjere Opsigt og skarpere Tilsyn. En saadan Skipper kan derpaa for- undes en Times Betænkningstid, samt Tilladelse til at raadføre sig med hvem han finder for godt; og hvis han inden bemeldte Tids For- løb, da man imidlertid vil gøre anden Anstalt til Sagens Undersøgelse, ikke vil finde sig i Billighed, eller og i Fald Ladningen tilhører ham selv og han af den Aarsag maatte foregive ej at have Konnossementer, samt vægrer sig saadant ved korporlig Ed at bekræfte, da betydes ham med Alvorlighed, at hans Skib ej alene saa nøje muligt bliver inkvi- reret, men at man efter Traktaterne endog havde Adgang til at lade samme i Havnen udlosse eller til København opbringe samt til Kon- fiskation at anholde saa vel Skib og Ladning i Tilfælde at hans Pas og Angivende maatte findes urigtigt og svigagtigt, imod at nyde al den Erstatning og Skadesløsholdelse, han kunde forlange efter uvil- dige Mænds Kendelse, saafremt han skulde findes uskyldig, med vi- dere. Dog bliver vore Toldinspektører herved hverken berettigede til virkelig at anholde eller opbringe noget Skib, ej heller til paa anden Maade at foretage sig noget, som kunde give en vis Lejlighed til Stri- dighed med fremmede Magter, uden dertil at have erholdt vor Direk- tørs foregaaende Samtykke og Tilsagn.« Den effektive Garanti for, at Skibene ikke paa Trods af Traktater og Aftaler sejlede lige igennem Øresund uden at erlægge deres Af- gift, laa selvfølgelig først og fremmest i Kronborgs Kanoner, men en yderligere Kontrol fik Regeringen ved at stationere en Orlogsmand som Vagtskib ved Helsingør. Hvert Foraar kom det hertil og blev liggende til om Efteraaret, dels for at passe paa Skibene, men vistnok i lige saa høj Grad for at holde Orden mellem de Hundreder af Skibe, der til Tider kunde ligge opankrede uden for Byen for at vente paa at faa Toldpasset udleveret. Stillingen som Chef for Vagt- skibet var dog ikke forbundet med stort Besvær, og i det mindste se- nere paastod man, at den især blev givet til Søofficerer, hvis Finanser