Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage

IX ØRESUNDSTOLDEN 765 trængte til at bringes i Orden. Med Posten var nemlig forbundet en Afgift paa 24 Sk. af hvert gennemsejlende Skib. En mærkelig Institution, der var knyttet til Øresundstoldens Op- krævning, var Helsingør Færgelav. Her, hvor Tusinder af Skibe hvert Aar maatte standse paa den aabne Red og Skipperen gaa i Land for at faa sine Papirer bragt i Orden, havde der selvfølgelig lige fra Tol- dens første Tid været Brug for Færgemænd, og efterhaanden som Skibsfarten steg, tog ogsaa deres Antal til. Og allerede tidligt sluttede de sig som andre næringsdrivende i vore Købstæder sammen i et Lav; dermed fulgte den store Fordel, at Kresen af Færgemænd blev afsluttet; man kunde holde fremmed Konkurrence ude ved at nægte Optagelse i Lavet, og tilmed varede det ikke længe, før dette fik Ene- ret paa at besørge Færgefarten til og fra Skibene. Og hvad bedre var, naar Færgelavet var ene om at besørge Færgningen, blev det ogsaa ene om at bestemme Priserne. I det 17. Aarhundrede var Prisen om- kring 2 Daler for Tur og Retur til Skibet, men endnu paa denne Tid var Taksten ikke fast. Senere blev den fastsat efter bestemte Regler i Forhold til Vejr og Aarstid, og gentagne Gange blev den reguleret og forhøjet. Man mærker tydeligt, at Prisen var beregnet paa Folk, der skulde i Land og praktisk talt var nødt til at bruge Færgejollen, der straks dukkede op ved Skibssiden, naar Skibet havde sat sit Anker. Da Færgetaksten 1836 blev revideret for sidste Gang, blev det fast- sat, at naar en Skipper skulde sættes i Land for at klarere, skulde han for Tur og Retur om Sommeren i roligt Vejr betale 7 Daler. Ved for- skellige Grader af Vindstyrken, som blev angivet ved Signaler fra Vagtskibet og Skibsbroen, steg Betalingen til 9, 12 og 16 Daler. Om Vinteren forhøjedes Taksten med 3 Daler, og skulde Turen ske, efter at Fyret paa Kronborg var tændt, forhøjedes den yderligere med 2 Daler om Sommeren og 3 om Vinteren. I værste, eller om man vil bedste, Tilfælde kunde saaledes Taksten stige til ikke mindre end 22 Daler. Tillige var der fastsat en ganske antagelig Betaling for Befor- dring af andre Passagerer og Fragt. Til Gengæld maa det lades Færge- mændene, at de forstod deres Haandtering. Niels Bache, selv Søn af en Færgemand, fortæller, at det var »et grueligt skønt Syn, naar de store Skibe kom Sundet ind i en Storm