Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage
År: 1919
Serie: Danmarks Søfart og Søhandel I
Forlag: Nyt Nordisk Forlag
Sted: København
Sider: 782
UDK: 382
Af dette værk er trykt som luksusudgave 300 nummerede eksemplarer
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
8o BERING LIISBERG II
baaden, som med sin stærke og solide Konstruktion tillod Anvendelsen
af Aarer i fast Leje, hvilket gav en langt kraftigere Roning og dermed
hurtigere Fart.
Men Roning med Aarerne i fast Leje forudsatte som en Nødvendig-
hed Kunsten at kunne styre Baaden eller m.a. Ord: Opfindelsen af Roret.
At Tacitus* Beskrivelse af Nordboernes Baade som pagajede Skind-
baade eller Kanoer ikke stemmer med de virkelige Forhold paa hans
Tid, fremgaar klart af de ældste danske Baad- eller Skibsfund. Disse
stammer fra det tredie eller fjerde Hundredaar efter Kristus, og er
altsaa kun fjernet et Par eller tre Hundrede Aar i Tid fra hans Be-
skrivelse. Og disse Skibsfund viser, at Nordboernes Skibe
har været omtrent af samme Art som Veneternes et halvt
Hundredaar før Kristus, da den praktiske Cæsar ved Selv-
syn lærte dem at kende.
Nydamsbaadene (se S. 26 og 28), saaledes kaldede efter Findestedet Ny-
damsmose i Sønderjylland, oprindelig en Vig af Alssund, blev udgravede
i Tiden 1859—1863. Foruden en Mængde Vaaben og Smykkesager o. s. v.
fra det andet og tredie Hundredaar e. K. udgravedes der to Baade,
den ene af Ege-, den anden af Fyrretræ, eller rettere der afdækkedes
Sidebord, Køl, Spanter, Stævntrær o. s. v. af to Baade, der, - efter-
haanden som Baand og Bolte var fortærede af Fugtighed og Rust og
ikke længer formaaede at holde sammen paa Plankerne — var faldet
fra hinanden i Orden, om man saa maa sige, og sunket ned i Mosen,
hvor de havde ligget i Aarhundreder uden nogen forstyrrende Ind-
griben. Baadene havde derfor atter kunnet samles i deres oprindelige
Skikkelse, og dette blev ogsaa Tilfældet med Egetræsbaaden, medens
derimod Fyrretræsbaaden, paa Grund af manglende Interesse fra de
nye og fremmede Magthaveres Side og paa Grund af Ligegyldighed
og Ukyndighed aldrig blev samlet og nu er gaaet helt til Grunde.
Egetræsbaaden fremtræder som en slank, saa godt som kølfri Ro-
baad, klinkbygget, 23,3 m lang mellem Stævnenes Topstykker og
3,2 m bred midtskibs. Da Stævnene løber 1,2 m op over Essingen,
er Baadens Længde mellem Stævnene ved Essingen noget mindre,
nemlig 21,5 m; Kølens Længde er 14 m. Hver Stævn skyder saaledes
ikke mindre end omtr. 5 m frem.