Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage

År: 1919

Serie: Danmarks Søfart og Søhandel I

Forlag: Nyt Nordisk Forlag

Sted: København

Sider: 782

UDK: 382

Af dette værk er trykt som luksusudgave 300 nummerede eksemplarer

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 791 Forrige Næste
8o BERING LIISBERG II baaden, som med sin stærke og solide Konstruktion tillod Anvendelsen af Aarer i fast Leje, hvilket gav en langt kraftigere Roning og dermed hurtigere Fart. Men Roning med Aarerne i fast Leje forudsatte som en Nødvendig- hed Kunsten at kunne styre Baaden eller m.a. Ord: Opfindelsen af Roret. At Tacitus* Beskrivelse af Nordboernes Baade som pagajede Skind- baade eller Kanoer ikke stemmer med de virkelige Forhold paa hans Tid, fremgaar klart af de ældste danske Baad- eller Skibsfund. Disse stammer fra det tredie eller fjerde Hundredaar efter Kristus, og er altsaa kun fjernet et Par eller tre Hundrede Aar i Tid fra hans Be- skrivelse. Og disse Skibsfund viser, at Nordboernes Skibe har været omtrent af samme Art som Veneternes et halvt Hundredaar før Kristus, da den praktiske Cæsar ved Selv- syn lærte dem at kende. Nydamsbaadene (se S. 26 og 28), saaledes kaldede efter Findestedet Ny- damsmose i Sønderjylland, oprindelig en Vig af Alssund, blev udgravede i Tiden 1859—1863. Foruden en Mængde Vaaben og Smykkesager o. s. v. fra det andet og tredie Hundredaar e. K. udgravedes der to Baade, den ene af Ege-, den anden af Fyrretræ, eller rettere der afdækkedes Sidebord, Køl, Spanter, Stævntrær o. s. v. af to Baade, der, - efter- haanden som Baand og Bolte var fortærede af Fugtighed og Rust og ikke længer formaaede at holde sammen paa Plankerne — var faldet fra hinanden i Orden, om man saa maa sige, og sunket ned i Mosen, hvor de havde ligget i Aarhundreder uden nogen forstyrrende Ind- griben. Baadene havde derfor atter kunnet samles i deres oprindelige Skikkelse, og dette blev ogsaa Tilfældet med Egetræsbaaden, medens derimod Fyrretræsbaaden, paa Grund af manglende Interesse fra de nye og fremmede Magthaveres Side og paa Grund af Ligegyldighed og Ukyndighed aldrig blev samlet og nu er gaaet helt til Grunde. Egetræsbaaden fremtræder som en slank, saa godt som kølfri Ro- baad, klinkbygget, 23,3 m lang mellem Stævnenes Topstykker og 3,2 m bred midtskibs. Da Stævnene løber 1,2 m op over Essingen, er Baadens Længde mellem Stævnene ved Essingen noget mindre, nemlig 21,5 m; Kølens Længde er 14 m. Hver Stævn skyder saaledes ikke mindre end omtr. 5 m frem.