II
VIKINGETIDEN
79
romerske Forfatter ikke har været saa nøjagtig underrettet om Nord-
boernes Skibe, som han synes at være paa andre Omraader.
Efter den Beskrivelse, som Tacitus her giver af Nordboernes Skibe
ved Begyndelsen af vor Tidsregning, skulde de være bleven drevet
eller rettere skovlet, pagajet, frem af Mænd, som stod i Række paa hver
Side af Baaden og arbejdede med hver sin Aareskovl, d. v. s. en kort
39. Gokstadskibet, som det formodes at have taget sig ud under Sejl.
Aare med et bredt skovlformet Blad. Thi Udtrykket løs Roning kan
vel kun opfattes som Roning med Aaren eller Pagajen løst i Hænderne,
i Modsætning til fast Roning eller Roning med Aarerne i fast Gang
paa Fartøjets Essing. Men det var sikkert paa den Tid et for længe
siden tilbagelagt Standpunkt i Norden.
Overgangen fra løs Roning, for vedblivende at benytte Tacitus'
rammende Betegnelse, til fast Roning er et af de vigtigste og betyd-
ningsfuldeste Skridt inden for Skibsbygningskunsten. Thi det rum-
mer i sig Overgangen fra Skindbaaden, for hvis lette og skrøbelige
Skelet Pagajningen var den naturligste Bevægelsesmaade, til Træ-