82
BERING LIISBERG
II
otte og tyve i alt. Aarerne var af forskellig Længde, mellem 3 og 3,5 m,
altsaa forholdsvis korte til en Baad af denne Størrelse. (Fig. 23).
Denne femten—seksten Hundrede Aar gamle Baad overgaar i
Elegance og Ynde og i skøn Styrke baade de senere Vikingeskibe,
som er fundet i Norge, og de fleste af Nutidens Fartøjstyper, selv om
den i Hovedtrækkene i Form ikke afviger synderlig fra de Baadformer,
der kendes og benyttes i Norden i vore Dage. Bygningsmaaden er
imidlertid paa visse Punkter vidt forskellig
fra senere Tiders Fartøjer, nemlig Bordenes
eller Plankernes Tilhugning i deres fulde
Længde fra for til agter i eet Stykke Tømmer
og Klædningens Forbindelse med Spanterne.
I en Tid hvor der var Overflod paa Træ,
var det kun rimeligt, at man ved at give de
enkelte Bord den størst mulige Længde søgte
at undgaa Samlinger og Sammensætninger,
der altid var svækkende og vanskelige at have
med at gøre. Men det er mærkeligt, at man,
i en Tid hvor Jærnet var kendt og Nitnagler
af Jærn for længe siden var opfundne, ikke
brugte Jærnbolte til at fæste Klædningen til
Spanterne med, men derimod forbandt dem
ved Hjælp af Surringer. Thi dette med-
førte et stort og meget besværligt Arbejde ved Tilhugningen af det
enkelte Bord eller Klædningsplanke. For nemlig at gøre det muligt
at lægge, som det hedder i Sømandssproget, d. v. s. at anbringe disse
Surringer, er der i den omtrent 50 ctm brede og henved 13 ctm tykke
Egeplanke med Øksen — og vel at mærke med Datidens Økse — hug-
get, eller om man vil, skrællet saa meget bort af Plankens Tykkelse, at
denne er bleven bragt ned til 2,6 ctm, men saaledes at forstaa, at der
med 1,10 m.s Mellemrum — svarende til Spanternes indbyrdes Af-
stand — blev staaende to Klamper tilbage i Træets oprindelige Tyk-
kelse, lige over hinanden. Paa hvert Bord blev der altsaa staaende
saadanne nitten Dobbeltklamper, der alle blev boret igennem med
Huller i lodret Retning. Til disse Huller i Bordenes Klamper svarede