II
VIKINGETIDEN
83
41. Gokstadskibet.
Anker af Jærn.
der vandrette Huller i Spanterne. Spanterne, der var dannet af Træ,
som af Naturen havde netop den Krumning, som betingedes af Baa-
dens Form, laa altsaa ikke klos an mod Bordene, men mod de i dem
udsparede Klamper og var surret fast til dem ved Rodtrævler eller Vidie-
baand, der var taget gennem Hullerne i Spant og Klamp (Fig. 13-21).
Ogsaa Aaregangene var som sagt surret fast til Essingens Over-
kant. Aaregangen var en naturlig Tveje, et Stykke Træ, med Knast-
stykket ved, af en Gren. Under Roningen laa
Aaren haardt an mod det korte Stykke Gren,
Hornet, som det hed. Roningen foregik, saa-
ledes som endnu i Norge og paa Færøerne, i
Strop, Hammelbaandet. Under Roningen blev
altsaa Kraften overført paa Hornet, under Skod-
ningen paa Stroppen, der var taget gennem et
Hul i Tvejen.
Roret havde nærmest Form af en kort Aare
med bredt Blad og med Haandtag i Stedet for
Lom. Det var anbragt i en Tovstrop paa Siden af
Fartøjet (Fig. 29) — den højre Side, naar man stod
agter og saa forefter. Derfor kaldes denne Side
af ethvert Skib endnu Styrbord i Modsætning til
Bagbord, idet Rorgængeren maatte trække Ror-
pinden til sig eller føre den bag sin Ryg, naar
han skulde lægge det i Borde til den anden Side.
Haandtaget paa Nydambaadens Ror er et mærkeligt Vidnesbyrd
om den Indsigt og Omtanke, vore Forfædre lagde for Dagen over for
alle Enkeltheder paa Skibsbygningens Omraade (Fig. 22).
For ikke at svække Rorstammen, den øverste, spinkle, rundstok-
formede Del af Roret, har de ikke ønsket at bore Hul til Rorpinden;
men en Forbindelse kunde ikke undværes. Med stor Opfindsomhed har
de fundet paa en Udvej. Af et ungt Træ har de skaaret et Knaststykke
ud med en kraftig Gren ved. Marven og den inderste Del af Knast-
stykkets Hovedstamme har de boret ud i en vis Dybde, saa der danne-
des en Skaal med tykke Vægge af Træ og med en fastsiddende Hank.
Denne Skaal er omvendt, med Bunden i Vejret, bleven sat fast paa
6*