Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage

84 BERING LIISBERG II Rorstammens øverste Hoved, til hvilket den har passet som en Hætte eller en Hjælm, saaledes at Grenen er kommet til at sidde vinkelret paa Rorbladets Plan. Og Betegnelsen Hjælm gik over paa Grenen eller Rorpinden. I det engelske Sprog har man bevaret Mindet om denne ejendomme- lige Maade at forbinde Rorpinden med Roret paa ved Hjælp af en saadan Træhætte eller Hjælm. Der hedder endnu Rorpinden the helm. De næste Baadfund, som er gjort i Norge, Tuneskibet, Gokstad- skibet og Osebergskibet, fører os en seks—syv hundrede Aar frem i Tiden, helt op til Vikingetogterne. Tuneskibet blev udgravet 1867 i en Høj 6 Kilometer Nord for Frederiksstad, Gokstadskibet, ved Gok- stadgaardene i Nærheden af Sandefjord i 1880, Osebergskibet tæt Nord for Tunsberg i 1904. Gokstadskibet er i Modsætning til Nydamsfartøjet, der alene var Robaad, en Sejlbaad, men har tillige været indrettet til at roes med seksten Aarer paa hver Side. Det er spidst og næsten ensdannet i For- øg Agterskibet, dog noget fyldigere i Forparten; har en udvendig Køl af omtrent 31 ctm's Højde og stærkt skydende Stævne af en saadan Form, at de ved Overenderne synes at have nærmet sig den lodrette Linie. Længden mellem Stævnene ved Rælingen er 22,5 m, Bred- den midtskibs fra Ræling til Ræling 5 m. Højden fra Kølplankens Underkant til Overkant af Ræling, midtskibs 1,7 m, ved Stævnene omtrent 2,7 m. Det saaledes fremkomne Spring paa omtr. 1 m begynder først hen imod Stævnene, medens den øvrige, midterste Del er næsten parallel med Vandlinien. Kølens Længde er 17,4 m; den er forbundet med hver af Stævnene med et Mellemstykke med Sidelask. Kølen er ikke retlinet i Underkant, men har en Bugt paa Midten paa 0,13 m. Dette mindre Dybgaaende ved Enderne, i Forbindelse med de stærkt fremskydende Stævne, har været til Fordel for hurtig Drejeevne, paa samme Tid som Bæreevnen forøgedes ved, at det største Dybgaaende findesved Baadens Midte, hvor Formen er fyldigst(Fig.26,29,3i og 39). Skibet er bygget paa Klink, af Eg og med Jærnnagler. Paa hver Side er der seksten Bord eller Klædningsplanker af mellem 18 og 23 ctm's Bredde og 2 ctm's Tykkelse med Undtagelse af det tiende og