Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage

II VIKINGETIDEN 87 Knob paa Tovet umiddelbart inden for Hullet tvinger Rorbladet tæt fast imod den lodrette Kam paa den underste Klampe eller Træpude, men tillader dog saa megen Bevægelse, at den Styrende med Lethed ved Hjælp af den paa Rorstammen lodret fastsiddende Rorpind, kunde lade Fartøjet dreje Bagbord over, naar han skød Rorpinden fra sig, og Styrbord over, naar han trak den til sig. Masten stod endnu i Fartøjet i en Højde af 3 m. Den har staaet i et Mastespor noget foran for Midten. Mastesporet dannes af et svært, 3,7 m langt Stykke Egetømmer. Lodret oven over Mastesporet laa et andet svært Stykke Egetømmer, der var saa langt, at det naaede over seks Tværbjælker, med et til selve Mastesporet svarende Hul i Midten, gennem hvilket Masten gik. Bægge Egetømmere var udskaaret saaledes fra Hullerne agterefter og Masten selv i sin nederste Ende saaledes af- rundet, at den kunde lægges ned i skraa Stilling agterover, uden at be- høve at tages op af Sporet. Masten var i sin nederste Ende 0,3 m tyk. Umiddelbart foran for Masten stod der en Opstander forsynet foroven i en Højde af lidt over 2,2 m over Dækket med et Tværholt. Lignende Opstandere stod, en omtrent 4,9 m foran for, en anden omtrent 5,2 m agten for den midterste. De har tjent som Rund- holtsgalger, vel væsentlig til at lægge Raaen paa, naar Skibet skulde »tjeldes«. Raaen, der laa midtskibs i Fartøjets Længderetning, har da tjent som Ryg for Sejlet eller Teltet, der ved Hjælp af smekre Tov blev ført ud til Listen under Essingen. Et Par udskaarne Bukke, der fandtes i Fartøjet, har mulig tjent til at bære Teltryggen eller Aasen foran eller agten for Galgerne. Den agterste af disse har endvidere maattet gøre Tjeneste som Støtte for Masten, naar den — staaende i Sporet — var lagt ned i skraa Stilling agter over. Naar Masten var rejst, blev den støttet ved et Tov, nemlig Stag, som førte forefter, og ved Hovedbaand, svarende til Nutidens Vant, som førte ned til Siderne. Tæt under Mastetoppen, hvor Godset laa, var der skaaret Hul til Drejerebet, som Raaen hejstes op i. Raaen holdtes ind til Masten ved en svær Strop, Rakken, som kunde glide op og ned paa Masten. Ved Braser kunde Raaen drejes i vandret Plan og stilles efter Vin- den. Sejlet var oftest af Vadmel, men undertiden af Sejldug, og hyp-