Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage

År: 1919

Serie: Danmarks Søfart og Søhandel I

Forlag: Nyt Nordisk Forlag

Sted: København

Sider: 782

UDK: 382

Af dette værk er trykt som luksusudgave 300 nummerede eksemplarer

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 791 Forrige Næste
88 BERING LIISBERG II pig selv paa Handelsfartøjer af forskellig farvede Striber, røde, grønne eller blaa; undertiden var det endog broderet i Billeder. For at styrke Sejlet, blev der syet et Tov fast i Kanten eller Liget. I dette var der indsyet Ringe, Kouse, i Hjørnerne eller Barmene, til Skøder og Halse; i det staaende Lig — Sejlets lodrette Kant — til Stikbouten. I Linie med disse sidste, tværs over Sejlet, sad Rebsejsingerne, enten paa Sejlets nederste Del, hvorved man da rebede fra Dækket ved at fire Raaen ned og rulle Sejlet op om Underliget, eller i dets øverste Del, i hvilket Tilfælde man ligeledes firede Raaen ned, men stak Rebet ind foroven, omkring Raaen, efter at have samlet Sejlet langs Raaen forinden. For at dæmpe Sejlet under Rebningen halede man op i Svig- tinger og Gaardinger, der paa samme Maade kom til Anvendelse til- lige med Givtovene, naar Sejlet skulde samles, tages helt ind under Raaen, f. Eks. naar Skibet løb i Havn. Tovene bestod som oftest af stærke Strimler eller Remme af Hval- fiskehud o. 1. Særlig stærkt var Ankertovet og Landtovene, Fortøj- ningstovene. De mindre Fartøjer nøjedes i Regelen med en eller flere store Sten som Anker, medens større Skibe — som Gokstadskibet — havde Anker af Jærn. Senere lettede man Ankeret ved Hjælp af et Spil, der havde sin Plads foran Masten og ogsaa blev benyttet til at rejse Masten med, naar den havde været lagt ned. Vort Kendskab til Takkelagen, det staaende og løbende Gods, som altsammen er forsvundet i de jordfundne Baade paa nogle enkelte Tovstumper nær, henter vi fra Sagaerne, der udførligt omtaler Da- tidens Skibe og alt, hvad dertil hører. Men Baadfundene har adskilligt at lære os endnu. Blokke med drejelige Skiver synes ikke at have været kendt, ialt Fald fandtes ingen saadanne i noget af Skibene. Derimod forekom der en Talje som vist S. 85 og smaa afrundede Klaader af Eg med et Hul, igennem hvilket et smækkert Reb kunde løbe, og med en Skølp til Indsplejsning. Endvidere fandtes der i Gokstadskibet Rester af et Jærnanker med Ankerstok af samme Form, som benyttes endnu paa mange Sejlskibe, et Landgangsbrædt paa omtr. 7 m.s Længde og omtr. 0,62 m.s Bredde samt tre mindre Baade, byggede paa samme Maade som Nydamsbaaden, men forsynede med Mast og Raa. Af Kahyts-