Danmarks Søfart og Søhandel
Fra de ældste Tider til vore Dage

II VIKINGETIDEN 89 inventar fandtes et Par Sengesteder eller Standkøjer af Eg, et Par Koge- kedler og Brudstykker af forskellige Trækar. En Sag af Betydning for disse aabne Fartøjer var Øsningen af Van- det. I Nydamsbaaden var det let nok, her laa kun en flettet Maatte paa Bunden over Spanterne; men i Fartøjer som Gokstadskibet, hvor Rorkarlene ikke sad paa Tofter paa Skibets Bund, men paa Sæder paa et højere Dæk, var det nødvendigt at have særlige Øserum. Saadanne findes da ogsaa i Gokstadskibet, idet der foran det forreste og agten for det næstagterste Spant er anbragt et Tværskod, der naar op i Højde med Bjælkerne. Det agterste af de herved fremkomne Rum har antagelig været benyttet som Øserum, hvilket oftere omtales i Sagaerne. Et ejen- dommeligt Øsekar blev fundet i Nydamsbaaden (Fig. 24); i Gokstadski- bet har mulig nogle af de forefundne Trækar været benyttet som Øsekar. Topstykkerne af Stævnene ligesom den Del af Klædningen, der stak op over det Lerlag, der ellers havde bevaret Skibet, var raadnet bort. Men de har uden Tvivl som paa Tidens Fartøjer i Almindelig- hed været prydet med Drage- eller Mandshoveder eller blot med »for- gyldene Brande«, d. v. s. Spidser eller Toppe. Men af Kampskibenes sædvanlige Prydelse, de malede Skjolde, hang endnu en Del, hvert andet sort, hvert andet gult, uden Bords paa Skibssiden. Gokstadskibet kan uden Tvivl betragtes som en i alt væsentlig nøj- agtig Model af et Kampskib i Vikingetidens Begyndelse. Men sammen- ligner man det med det fem-seks Hundredaar ældre Nydamsfartøj, bør man vogte sig for forhastede Slutninger. Nydamsbaaden er byg- get som Robaad og alene som Robaad; Gokstadskibet som Robaad, der tillige skal kunne føre Sejl; men deraf følger ikke, at Sejlet og Kun- sten at bygge Sejlskibe først er opfunden i det Tidsrum, der ligger mel- lem disse to Fartøjer. At den eneste Baad, som vi foreløbig har Kend- skab til mellem alle de Baade, der flød paa nordiske Farvande i det tredie eller fjerde Hundredeaar e. K., er bygget som Robaad og kun som Robaad, siger os intet om, hvor vidt der mellem de andre Far- tøjer har været Sejlskibe eller ej. Men naar vi mindes Cæsars Udtalelser om Veneterne, kan man vel ikke undgaa at faa det Indtryk, at Sejl paa hans Tid endnu ikke var almindelige, selv hos søvante og søkyndige Folk.