Læren om Naturens Almindelige Love

6 større Vægtfylde eller Tæthed (specififl Vægt) endetandet som det veier mere end et ligesaa stort Rilmfang deraf. Man pleier gjerne at sammenligne Legemernes Vægtfylde med Van- dets, og da 1 Cubiktomme Qvægsolv veier 13a/5 Gange saa meget som en Cubiktomme Band, siger man, at Qvægsolvets Vægtfylde er 13s/s. I daglig Tale bruger man Ordene Tyngde og tung baade om Vægt og Vægtfylde, og siger saaledes baade at et Pund Bly er ligesaa tungt som et Pund Fjer (har samme Vægt), og at Bly er tungere end Fjer (har større Vægtfylde). Her maae disse Benævnelser ikke forverles med hinanden. 12. I det Folgende flal det blive viist, at den Tiltræk- ning, Jorden udover paa Legemerne, har sin Gmnd i en mere almindelig Kraft, den saakaldte almind elige Tiltrækning, som alle Legemer Uden Undtagelse Udove paa hinanden ind- byrdes. Naar denne Tiltrækning ikke mærkes imellem Lege- merne her paa Jorden, saa ligger ®runben deri, at de som mange Gange mindre enb. Jorden tiltrække hinanden mange Gange svagere, end Jorden tiltrækker dem, og den indbyrdes Paavirkning kan ei bemærkes ved Siden af den overvejende Tyngde. 13. Imod Virkninger ubenfra forholde Legemerne sig forskjelligt og man skjelner i saa Henseende imellem forskjellige Tilstande (Aggregationsformer) hos Legemerne. De funne nemlig enten være faste, naar der ndfordres en stor Kraft til at omflytte deres Dele imellem hinanden, eller flydende, naar den til Delenes indbyrdes Omflytning fornodne Kraft næsten er Umærkelig. De faste Legemer synes ogsaa at have en indre Stridhed, som de flydende mangle, ligesom de ogsaa have en selvstændig Figur, hvad der ikke er Tilfældet med de flydende. Haardt kaldes et fast Legeme, naar der til Delenes Omflytning fordres en stor, blodt derimod, naar der fim ud fordres en ringe Kraft. Et fast Legeme kaldes seigt, naar Delene taale en stor Forskydning Uden at deres Sammenhæng ophorer, spredt, naar selv en ringe Forskyd-