Læren om Naturens Almindelige Love

5 paa Grund af den ene af disse Kræfter ville fjerne sig fra hinanden, paa Grund af den anden nærme sig til hinanden. Betegnelsen er hentet fra Magneten, om hvilken man siger, at den tiltrækker Jern og derved antyder, at Jern, som bringes i dens Nærhed, bevæger sig hen imod den. Jmellem Magnetens Virkning og de ovennævnte Kræfter er der dog den væsentlige Forfkjel, at Magneten virker i Af- stand , hvorimod Udvidekraft og Sammenhængskraft blive umærkelige, naar Afstanden imellem Smaadelene bliver kjendelig. 9. Alle de Legemer, vi kjende, have en Bestræbelse til at falde imod Jorden; overlades de til sig selv, falde de, men hindres de i Faldet ved en eller anden Understøtning, udove de paa denne et Tryk, som man kalder Vægt. Denne Faldbestræbelse kaldes Tyngden; Aarsagen dertil, som man kan betragte som en Tiltrækning, Jorden Udover paa alle Legemer i dens Nærhed, kaldes Tyngdekraften. Naar nogle Legemer, som Skyerne, kunne holde sig svævende i længere Tid, andre, som Røg, endog stige opad, hidrører dette ikke fra en Mangel paa Tyngde men derfra, at disse Legemer bæres af Luften ligesom Kork og Træ bæres af Vandet. 10. Et Legemes Vægt er altsaa det Tryk, det paa Grund af Tyngden Udover imod sin Understøtning. To Legemer have lige Vægt, naar det ene af dem, uden at Trykket forandres, kan sættes istedetfor det andet. Deraf ind- sees, hvad der forstaaes ved en Vægt, to, tre, fire Gange saa stor som en anden. I det Folgende skal det blive viist, at' et Legemes Vægt staaer i ligefremt Forhold til den Mængde af Materie, det indeholder, og altsaa kan bmges som Maal for denne. Legemernes Vægt bestemmes ved Vægtflaalen, hvorom mere i det Felgende. 11. Legemer med lige Rllm have derfor ikke samme Bægt. En Cubiktomme Vand veier f. Ex. |*-s/2oo Lod, en Cubiktomme Bly 13 Lod, en Cubiktomme Qvægsolv 15"2/200 Lod. Man siger, at et Legeme har en saa mange Gange