Læren om Naturens Almindelige Love
Forfatter: S. Holten
År: 1857
Forlag: S. Trier
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 318
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
4
danne Dele kalder man Moleknler eller materielle
Punkter; men i de fleste Tilfælde ville vi kalde dem
S m a a d e l e.
Exempler paa en overordentlig vidt dreven Deling kunne
vi hente fra forskjellige Sider. 1 Dukat kan saaledes ud-
hamres, saa at den bedækker 15Qvadratfod og faaer en Tyk-
kelse af noget mindre end Vi5000 Linie. Tænkte man sig et
saadant Guldblad deelt i Tærninger, saa vilde 1 Dukat inde-
holde næsten 5000 Millioner deraf, og 1 Million saadanne
Tærninger ville ikke indtage større Rum end et jevnt Sands-
korn. — En Selvstang forgyldt med 2 Lod Guld har man
udtrukken til en flad Strimmel af 66 Miles Længde og Vs
Limes Brkde, overalt dækket med Guld. Den Guldhinde,
som bedeekker Strimlen, har i Gjennemsnit en Tykkelse af
(350000 Linie; tænkte man sig den deelt i Tærninger, vilde
den bestaae af næsten 10 Billioner saadanne og 1 Million af
dem kunde indeholdes i en Tcerning med Vssoo Linies Side.
Her er Delingen dog tildeels kun tænkt; men i Naturen træffe
vi Erempler paa at de virkelig udfores. Ved Forstorrings-
redskaber kan man see Dvr saa smaa, at 1 Cubiktomme kunde
indeholde 40000 Millioner deraf, og dog maa der i ethvert
af disse Dyr sindes mangfoldige Organer, som vi aldeles ikke
kunne opdage. — En liden Smule Carmin eller Jndigo kan
farve en stor Mængde Vand, saa at enhver lille Decl af
Vandet dog indeholder noget Farvestof, og stærkt lugtende
Stoffer, s. Er. Mostus, kunne gjennemtrænge Luften i et stort
Værelse med deres Lugt uden at den hele Mængde, Stoffet
derved har afgivet, i mindste Maade kan spores.
^^RU^pfyldmngen modsætter sig en yderligere Til-
nærmelse af Legemernes Smaadele, og man pleier derfor at
antage, at disse ud ove en Frastødning paa hinanden. Udvide-
kraft. Ligeledes betragter man Sammenhængskraften som
en indbyrdes Tiltrækning imellem Legemernes Smaadele.
Legemerne forblive i den Tilstand, hvori de ere, naar disse to
modsatte Kræfter holde hinanden Ligevægt.
Betegnelserne Frastødning og Tiltrækning skulle ikke for-
klare Kraftens eget Beesen, men kun angive, at to Smaadele