Læren om Naturens Almindelige Love

4 danne Dele kalder man Moleknler eller materielle Punkter; men i de fleste Tilfælde ville vi kalde dem S m a a d e l e. Exempler paa en overordentlig vidt dreven Deling kunne vi hente fra forskjellige Sider. 1 Dukat kan saaledes ud- hamres, saa at den bedækker 15Qvadratfod og faaer en Tyk- kelse af noget mindre end Vi5000 Linie. Tænkte man sig et saadant Guldblad deelt i Tærninger, saa vilde 1 Dukat inde- holde næsten 5000 Millioner deraf, og 1 Million saadanne Tærninger ville ikke indtage større Rum end et jevnt Sands- korn. — En Selvstang forgyldt med 2 Lod Guld har man udtrukken til en flad Strimmel af 66 Miles Længde og Vs Limes Brkde, overalt dækket med Guld. Den Guldhinde, som bedeekker Strimlen, har i Gjennemsnit en Tykkelse af (350000 Linie; tænkte man sig den deelt i Tærninger, vilde den bestaae af næsten 10 Billioner saadanne og 1 Million af dem kunde indeholdes i en Tcerning med Vssoo Linies Side. Her er Delingen dog tildeels kun tænkt; men i Naturen træffe vi Erempler paa at de virkelig udfores. Ved Forstorrings- redskaber kan man see Dvr saa smaa, at 1 Cubiktomme kunde indeholde 40000 Millioner deraf, og dog maa der i ethvert af disse Dyr sindes mangfoldige Organer, som vi aldeles ikke kunne opdage. — En liden Smule Carmin eller Jndigo kan farve en stor Mængde Vand, saa at enhver lille Decl af Vandet dog indeholder noget Farvestof, og stærkt lugtende Stoffer, s. Er. Mostus, kunne gjennemtrænge Luften i et stort Værelse med deres Lugt uden at den hele Mængde, Stoffet derved har afgivet, i mindste Maade kan spores. ^^RU^pfyldmngen modsætter sig en yderligere Til- nærmelse af Legemernes Smaadele, og man pleier derfor at antage, at disse ud ove en Frastødning paa hinanden. Udvide- kraft. Ligeledes betragter man Sammenhængskraften som en indbyrdes Tiltrækning imellem Legemernes Smaadele. Legemerne forblive i den Tilstand, hvori de ere, naar disse to modsatte Kræfter holde hinanden Ligevægt. Betegnelserne Frastødning og Tiltrækning skulle ikke for- klare Kraftens eget Beesen, men kun angive, at to Smaadele