Læren om Naturens Almindelige Love

3 5. Materiens Virkning paa Fvlelsen beroer paa en Dtodstand, den udover imod det befolende Organ, der Uden denne Modstand vilde trænge ind i Legemets Rum. En lig- nende Modstand udvves ogsaa mod andre Legemer, og man kan derfor sige, at Legemernes Hovedegenskab er at gjore Modstand mod andre Legemer, som ville indtage deres Plads. Denne Egenflab kaldes Rum op fyldning, eller, med et mindre passende Navn, Uigjennemtrængelighed. Endogsaa Luften viser denne Rumopfyldning. Raar man vender et Drikkeglas med Bunden opad og sænker det i Van- det, trænger dette kun ganske lidet op deri. Raar man i et cylindersk Ror, som er lukket i den ene Ende, anbringer en Prop, der kan flydes op og ned i Roret uden at Luften kan trænge forbi, kan man vel ved et Tryk paa Proppen drive den hen imod den lukkede Ende, hvorved Luften i Roret sam- mentrykkes til et mindre Rum; men man mærker, at jo mindre dette Rum bliver, desto storre Anstreengelse behøver man for at drive Proppen endnu dybere, og, flipper man Proppen, bliver den af den sammentrykte Luft dreven tilbage til sin oprindelige Stilling, 6. Forsoger man at sonderbryde et Legeme eller paa anden Maade dele det, mærker man, at en Anstxængelse er nødvendig for at tilvejebringe Delingen. Denne Modstand imod Delenes Adskillelse kalder man Sammenhængskraft (Cohæsion). 7. Ved en tilbørlig Kraftanvendelse kan Legemets Sam- menhængskraft overvindes, og det kan altsaa deles. Delene kunne atter deles og saaledes videre indtil de enkelte Dele blive saa fmaa, at de næsten blive umærkelige; men om denne Deling lader sig fortsætte i det Uendelige eller om der i Ma- teriens Væsen ligger Noget, som sætter en Grændse derfor, kan Erfaringen ikke lære os, og vi funne derom kun danne os Gisninger med storre eller mindre Sandsynlighed. Saa- meget synes vist, at Legemerne bestaae af Dele saa smaa, at de hver for sig aldeles ikke knnne opfattes af Sandserne; saa- 1*